2018: Tysk beskatning af værdipapirer ændrer sig (1/3) - transparensprincip

2018: Tysk beskatning af værdipapirer ændrer sig (1/3) – transparensprincip

07/12/2017
|

I 2016 blev en ny lovgivning om beskatning af investeringer vedtaget i Tyskland og den gælder fra den 1. januar 2018. Dette medfører væsentlige ændringer især i beskatningen af fonde. Investorer med bopæl i Tyskland bør sætte sig ind i den nye lovgivning.

Status quo: Mange tyske skatteydere med et investmentportfolio kender til vanskelighederne, når selvangivelsen skal laves: Det er næsten umuligt for den ukyndige at angive indtægterne fra nogle investeringer rigtigt. Endda den tyske lovgiver taler om ”en yderst kompleks beskatning af investeringer” (InvstRefG-Gesetzesbegründung).

Eksempel på investeringer i fonde: Her gælder princippet om transparens. Det tyske skattevæsen opkræver ikke skat på inden- eller udenlandske fonde, men ejeren skal betale skat af eventuelle indtægter. Beregning af skatten er umulig uden detailleret viden. F.eks. fører renteindtægter fra fonde til „ uddelingslignende indtægter“ – modtageren skal under alle omstændigheder betale skat heraf, også hvis han ikke direkte har modtaget et pengebeløb. Aktiegevinst derimod beskattes først ved realisering eller ved salg af fondsandele. Du er ikke alene om det, hvis dette virker forvirrende.

Hvis man har investeret i fonde skal man som andelsindehaver indtil år 2017 angive 33 skatterelevante informationer. Med det nye system reduceres tallet til fire. I korte træk foregår beskatningen på følgende måde: I første omgang bliver der fundet frem til et engangsbeløb, hvor fondenes værdi per 01.01.2018 bliver multipliceret med rentesatsen. Produktet sammenlignes med den faktiske fondsudvikling (værdi 01.01.2019 – værdi 01.01.2018) og den lavere værdi danner grundlag for beskatningen. 15-80% af denne værdi er alt efter fond fritaget for beskatning. Resten bliver beskattet med Abgeltungsteuer (26,375%). Indenlandske depotbanker beregner dette automatisk og overfører den beregnede skat, udenlandske banker gør det ikke. Du skal ikke være urolig, hvis dette virker forvirrende på dig.

I del 2 og 3 vil vi informere detailleret om beskatningen af finansinvesteringer afhængigt af det valgte produkt.
Hvis man har købt fondsbeviser før 2009, kunne man hidtil gå ud fra, at et salg var skattefrit. Efter 2018 falder dette privilegium væk, der vil dog være et skattefrit beløb for gevinster på 100.000 EUR. Hvis du ikke ved, om du skal reagere, bedes du kontakte os hurtigst muligt for assistance.
Også på andre områder bliver det gamle system ændret: Cum/Cum-handler (her sparer store investorer udbytteskat) og Cum/Ex-handler (her får investorer refunderet udbytteskat, som de aldrig har betalt) har kostet den tyske stat milliarder. Disse strukturer er ikke mulige siden år 2016.

tyskrevision | TR Steuerberater, 07. december 2017

Kontakt:
Roman Guscharzek, Steuerberater, mail: rg(at)tyskrevision.com
Benjamin J. Feindt, Steuerberater & Partner, mail: bjf(at)tyskrevision.com