Forhandlinger om mulig tysk regering og tyske socialforsikringer

Forhandlinger om mulig tysk regering og tyske socialforsikringer

15/01/2018
|

Efter en lang periode med usikkerhed ser det nu ud til at Tyskland snart kunne få en ny forbundsregering. Partierne CDU, CSU og SPD er enige om, at den tyske „Einkommensteuer“ (indkomskat) ikke skal forhøjes. Desuden skal solidaritetstillægget – for tiden 5,5% af indkomstskatten, som kommer on top – vidtgående sænkes.

Socialdemokraterne lægger især pris på, at arbejdsgiver og medarbejder igen skal betale det samme beløb til sygeforsikringen. Hvad betyder dette?

I Tyskland aftaler arbejdsgiver og medarbejder en bruttoløn. Medarbejderen finansierer sit bidrag til socialforsikringen med en del af bruttolønnen. Arbejdsgiveren betaler derudover sin andel til socialforsikringen. Bidragssatserne i procent af bruttolønnen i 2018 er i store træk:

 

http://colettebordeleau.ca/page/6/?utm_source=All Tabel: Tyske socialforsikringssatser i 2018

 

http://economylock.com/admin/_content/_About/AspCms_AboutEdit.asp Arbejdsgiver http://globaltravelwriters.com/Articles.43 M598fef07bbf.0.html/”http:/visitberlin.de/en/spot/berlin-central-station/ Medarbejder
Sygeforsikring 7,3% 7,3% + ekstra bidrag
Plejeforsikring 1,275% 1,275%
Pensionsforsikring 9,3% 9,3%
Arbejdsløshedsforsikring 1,5% 1,5%
I alt 19,375% 19,375%

 

Tornen i øjet hos socialdemokraterne er dette ekstra bidrag, som enhver offentlig sygekasse selv kan fastsætte. Bidraget betales p.t. kun af medarbejderne. Gennemsnitligt ligger bidraget i 2018 på 1%. Hvis arbejdsgiverne skal overtage halvdelen af bidraget, vil lønomkostningerne gennemsnitligt stige med 0,5%.

Om dette bliver realitet eller om effekten udlignes via andre tiltag, ved vi først, når der foreligger et konkret lovforslag. På nuværende tidspunkt kan man i forhandlingerne ikke opdage dramatiske ændringer på lønområdet.

 

tyskrevision | TR Steuerberater, den 15.01.2018

Kontakt: Benjamin J. Feindt, Steuerberater & Partner, mail: bjf(at)tyskrevision.com