Skærpet kurs overfor skattesnyd hen over grænsen

Benjamin J Feindt

Skærpet kurs overfor skattesnyd hen over grænsen

22/07/2015
|

Fra 2016 vil Danmark og Tyskland løbende udveksle bankoplysninger for at komme skattesnyd til livs. Ekspert ser aftalen som et led i den skærpede indsats mod skattesnyd.

Pressemeddelelse, 22.07.2015: Danske Peder Pedersen har en konto i Tyskland og bor i Danmark. Gennem en tysk bank har han anparter i investeringsforeninger. Og han ”glemmer” at få indberettet de indtægter som kommer ind på den tyske konto. Hvad de danske skattemyndigheder ikke ved, har de ikke ondt af, tænker han.

Men snart kan Peder Pedersen komme slemt i knibe. Tysklands regering har den 15.7.2015 forelagt et forslag til en lov om automatisk udveksling af information om finansielle oplysninger, som forventes vedtaget snart.

Det betyder, at fra 2016 vil de tyske skattemyndigheder en gang om året systematisk sende en lang række oplysninger om konti, som både den fiktive Peder Pedersen og andre virkelige danskere med konti i Tyskland har i tyske banker. Det gælder også for danskere som bor i Tyskland og har danske konti – her sender Danmark informationerne til Tyskland – og omvendt gælder det for tyskere som bor i Danmark.

”De danske og tyske skattemyndigheder strammer grebet for at komme skattesnyderi til livs”, siger Benjamin Feindt, partner i revisionsvirksomheden tyskrevision i Flensborg med speciale i grænseoverskridende regnskabsforhold.

Allerede i dag kan både de danske og tyske skattemyndigheder anmode om at få disse oplysninger fra deres kolleger på den anden side af den dansk-tyske grænse. Allerede nu indberettes renteindtægter automatisk. Men det er først fra og med 2016, at alle data vedrørende kapitalindtægter (f. eks. salg af investeringsselskaber) vil blive indberettet regelmæssigt.

”Jeg kan kun anbefale, at man får styr på sine konti, hvis man vil undgå at komme i klemme i forhold til de danske og tyske skattemyndigheder. Kort sagt, skal man sikre sig, at alle informationer er blevet indberettet korrekt til danske SKAT eller tyske Finanzamt, hvis ikke man vil risikere en bøde eller – i grove tilfælde – det, der er værre”, siger Benjamin Feindt.

Han oplyser, at de tyske myndigheder i september 2017 vil for første gang automatisk indberetter oplysningerne for 2016 om blandt andet persondata, kontonumre og kapitalindkomster til de danske skattemyndigheder.

Dette er et resultat af en international aftale mellem 50 lande. Her er Danmark og Tyskland nogle af de første lande, som implementerer de nye regler, der har til formål at komme blandt andet skattespekulation til livs, fortæller Benjamin Feindt.

Sammen med sine partnere og medarbejdere i tyskrevision har han specialiseret sig i at rådgive danske og tyske virksomheder og privatpersoner i de særlige forhold og regler, der gælder på begge sider af den dansk-tyske grænse.

For yderligere information kan Benjamin Feindt kontaktes på telefon +49 461 9090 3000 eller på mailadressen bjf@tyskrevision.com.

 

Benjamin J. Feindt

Steuerberater, Partner