POV: Du er direktør for et tysk GmbH og spørger dig selv, hvordan du egentlig kan trække forretningsmiddage fra i skat.
Driftsudgifter reducerer skattebyrden, private udgifter gør ikke. Udgifter for mad er generelt en privat sag, men nogle måltider har en erhvervsmæssig baggrund. I forsøget på at indfange dette klart i lovgivningen er der opstået en ofte uoverskuelig jungle af detaljerede regler. Der skelnes f.eks. efter, hvem der spiser med hvem, til hvilken anledning, hvad det koster, og hvad der spises. Tyske topjurister arbejder med nærmest sadistisk præcision for at forklare, hvorfor en ostebolle kan behandles anderledes end en bolle med ost (BFH 03.07.2019 – VI R 36/17).
Men når man som revisor spiser med danske forretningsfolk, opstår spørgsmålet om den skattemæssige fradragsret for restaurantregningen i Tyskland alligevel. Det er jo også ærgerligt at opgive momsfradraget og fradraget som driftsudgift – restauranten bliver hurtigt over 30 % dyrere end nødvendigt. Derfor her i kort form (detaljer f.eks. fra BMF: her) og reduceret til det vigtigste de tyske regler for direktører, der spiser med forretningspartnere og betaler regningen:
- Restaurantbesøg med forretningspartnere er generelt fradragsberettigede som driftsudgifter, og den moms, der er angivet på regningen, refunderes.
70 % af udgifterne medregnes skattemæssigt, 30 % ikke. Opdelingen håndteres af bogholderiet. - Momsen kan fradrages. Op til 250 EUR brutto kræves der ikke en faktura udstedt til virksomheden, derover gør der.
Udgifterne skal være rimelige og dokumenterede. Hvad der er rimeligt, er desværre ikke klart defineret. Luksusmåltider på gourmetrestauranter kan blive afvist ved en skatterevision. - Dokumenteret: Her kræves restaurantens kvittering, som oplister retterne enkeltvis, viser momsen og indeholder nogle andre oplysninger – se eksempelbillede.
- Action required: Kvitteringen fra restauranten skal suppleres med anledningen til måltidet, navnene på de bespiste og egen underskrift. F.eks. straks på kvitteringen ved bordet.
- Og hvis man under spændende samtaler glemmer kvitteringen? Så ryger fradraget som driftsudgift – og momsen kan heller ikke fradrages.
I Danmark er det ikke ualmindeligt, at alle om bordet deler regningen ligeligt – en sympatisk gestus for godt fællesskab. Set fra et tysk skattemæssigt perspektiv er det risikabelt, hvis dokumentationen mangler: Uden de nævnte oplysninger får man hverken momsfradrag eller fradrag som driftsudgift. Hvis hver betalende får en kvittering, der f.eks. angiver “Menu 1” (jf. BMF, ovenfor, Tz. 6) med en pris og den tilhørende moms, bliver udgifterne som regel anerkendt – eventuelt under lidt andre forudsætninger og selvfølgelig kun, hvis du beviser at det hele var erhvervsmæssig. 😉
tyskrevision Steuerberatungsgesellschaft GmbH & Co. KG


