Børn med grænseoverskridende forhold: Skattefradrag, hvis man ikke får tyske børnepenge

Det er muligt, at få fradrag for børn i den ubegrænset skattepligtiges tyske selvangivelse. Der ydes årligt et børnefradrag og et fradrag for børnepasning på i alt 3.624 EUR (2016) per barn og forælder.

Fradrag ydes kun, hvis det ikke er mere fordelagtigt at få børnepenge. I beregningen bliver retten til at modtage børnepenge sammenlignet med de skattemæssige konsekvenser af fradraget tillagt børnebidraget.

Principielt har hver forælder ret til at modtage halvdelen af børnepengene. Der er dog specielle regler, hvis den pågældende person ikke er direkte ubegrænset skattepligtig i Tyskland (pga. bopæl), men pga. en anmodning bliver behandlet som ubegrænset skattepligtig.

Har pågældende anmodet om ubegrænset skattepligt, har vedkommende principielt ret til at modtage halvdelen af børnepengene. Men hvis barnet bor i udlandet hos den anden forælder, har denne forælder ret til at modtage børnepengene og ikke den forælder, som er ubegrænset skattepligtig i Tyskland. Dette har den tyske skattedomstol (Bundesfinanzhof) i den seneste tid flere gange afgjort.

Efter vores opfattelse har den ubegrænset skattepligtige dog ret til det dobbelte fradrag på i alt 7.248 EUR. Dette fremgår direkte af den tyske indkomstskattelov, hvor det dobbelte bidrag tilkommer den ubegrænset skattepligtige, hvis den anden forælder bor i udlandet.

 

tyskrevision | TR Steuerberater, 20.03.2017

Kontakt: Roman Guscharzek, Steuerberater, mail: rg@tyskrevision.com

Relaterede nyheder