Hvad sker der, hvis du ikke har afleveret din tyske selvangivelse til tiden?

For tiden fremsender det tyske Finanzamt påmindelser om at aflevere den tyske selvangivelse for året 2016. Hvis du selv udfylder og indsender selvangivelsen til det tyske skattevæsen, burde dette være sket senest den 31.05.2017. Hvis du ikke har indsendt den endnu, vil du indenfor de næste dage modtage post. Af skrivelsen fremgår en frist, som du bør overholde.

 

Hvis du ikke overholder den angivne frist, har Finanzamt forskellige muligheder for at ”tvinge” dig til at indsende din selvangivelse:

Du risikerer enten at blive pålagt en tvangsbøde eller at Finanzamt skønner din selvangivelse. Dette skøn medfører ofte en betydelig efterbetaling, som normalt ikke opstår i den størrelsesordning, hvis du selv udfylder selvangivelsen og afleverer den rettidigt.

Hvis skatteerklæringen afleveres for sent, har Finanzamt også mulighed for at fastsætte et tillæg. Dette må dog ikke overstige 10% af den fastsatte skat.

Dette kan undgås, hvis man får en tysk revisor til at udarbejde og indlevere den tyske selvangivelse. For revisorer gælder en fristforlængelse til og med den 31. december i efterfølgende år.

 

tyskrevision | TR Steuerberater, 11.08.2017

Kontakt: Roman Guscharzek, Steuerberater, mail: rg@tyskrevision.com

Relaterede nyheder

Endnu en gang udnævnt til en fremragende arbejdsgiver 2024

Endnu en gang udnævnt til en fremragende arbejdsgiver 2024

Skatterådgivning er så meget mere end bare at jonglere med tal! Faktisk spiller den menneskelige side en stor rolle her. Hos tyskrevision lægger vi hjerte og sjæl i vores medarbejdere - de mennesker, der tager sig af vores kunders bekymringer hver dag. Og det betaler...

læs mere