Mange virksomheder og koncerner, der arbejder grænseoverskridende, driver deres forretning via kapitalselskaber. På den danske side er de mest anvendte selskabsformer Aps og A/S, mens det i Tyskland er det såkaldte GmbH. Især i Danmark er det for aktionærerne i et kapitalselskab meget populært at placere et såkaldt “holdingselskab”, hvis væsentlige formål er at eje andelene i de aktive kapitalselskaber.
Set med danske øjne kan denne struktur ofte være en fordel, men i den grænseoverskridende situation mellem Danmark og Tyskland fungerer den som regel ikke. “Speciellovgivningen iht. § 50d afsnit 3 i den tyske indkomstlov (EStG) udelukker skattefrihed for udlodninger fra et tysk datterselskab til et dansk moderselskab, hvis moderselskabet er et holdingselskab”, siger Christian Kuth fra tyskrevision i Flensburg.
Forenklet er definitionen af et holdingselskab iht. § 50d afsnit 3 i den tyske indkomstlov (EStG) som følgende:
1) det udenlandske selskab udøver ingen egen økonomisk aktivitet OG
2) der er ingen økonomisk eller anden vigtig grund for indsættelsen af det udenlandske selskab ELLER
3) det udenlandske selskab i udlandet råder ikke over en passende drift (på tysk: “angemessen eingerichteter Geschäftsbetrieb”)
Udlodninger fra et tysk kapitalselskab til det danske moderselskab er principielt skattefri. Men er moderselskabet iht. § 50d afsnit 3 EStG defineret som et holdingselskab falder skattefriheden væk. Det betyder, at man ikke kan overføre det overskud til Danmark, som er indtjent og beskattet i Tyskland, uden at betale skat igen. Det kan i resultatet medføre en dobbeltbeskatning.
Hvis forudsætningerne for et holdingselskab ikke er opfyldt og udlodningen er skattefri, så bliver denne teknisk enten realiseret med refusion af den betalte skat eller med en fritagelsesattest. Ansvarlig for refusion og fritagelse er ikke det lokale skattekontor, men udelukkende “Bundeszentralamt für Steuern”, en central tysk myndighed. Denne træffer principielt beslutningen, om udlodninger til udlandet er skattefrie eller skattepligtige.
“Bundeszentralamt für Steuern” fremsender ved anmodning om refusion eller fritagelse et standard spørgeskema, som i 2013 blev suppleret med detaljerede spørgsmål og kriterier. Målet er at gøre skattebefrielsen så vanskelig som muligt. Svarene skal være på tysk. Vedlagte dokumenter skal oversættes. Især udenlandske aktionærer med manglende kendskab til den tyske skattelov skræmmes af myndighedens strategi.
Dog kan man forberede sig mod en manglende anerkendelse af skattebefrielsen. Før en eventuel udlodning bør man undersøge, om det udenlandske moderselskab set fra et tysk perspektiv er et holdingselskab, og man skal beskæftige sig med spørgeskemaet. Endnu bedre er det, hvis man allerede har en fritagelsesattest i hånde. Så kan skat på udbyttet undgås og det er ikke nødvendigt at søge om refusion efter udlodningen. For at få en fritagelsesattest, er det nødvendigt at udfylde samme spørgeskema som for tilbagebetalingen. Den afgørende forskel er dog, at man kun får retssikkerhed om de skattemæssige konsekvenser, hvis man allerede før udlodningen har en fritagelsesattest. Ud over retssikkerheden er der en likviditetsfordel pga. den manglende tilbageholdelse af udbytteskat. Hvis anmodningen om fritagelse bliver afvist, er det f.eks. gennem omstrukturering muligt for skattyderen at opnå skattefrihed før udlodningen.
Hvis man vil være på den sikre side, skal følgende regel overholdes: “Ingen udlodning uden fritagelsesattest, især hvis det drejer sig om store udlodninger”.
Gerne fremsender vi spørgeskemaet fra “Bundeszentralamt für Steuern” og kontrollerer om betingelserne for skattefritagelse er opfyldt; vi søger om fritagelse og refusion og hjælper med eventuelle omstruktureringer.
Christian Kuth
Steuerberater
