DBO med Tyskland

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland


Bekendtgørelse af overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland

til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt
vedrørende bistand i skattesager (af 22. november 1995).

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland som PDF-Download

Indholdsfortegnelse

Kapitel I Almindelige Bestemmelser

Kapitel II Beskatning af indkomst og formue

Kapitel III Beskatning af dødsboer, arv og gave

Kapitel IV Bistand i skattesager

Kapitel V Beskyttelse af skatteydere og fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler

Kapitel VI Særlige bestemmelser

  

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Formålet med overenskomsten

  • De kontraherende stater skal arbejde sammen efter denne overenskomst for at
    undgå dobbeltbeskatning og for at sikre påligningen af skatter. De kontraherende
    staters kompetente myndigheder skal til dette formål informere hinanden med
    passende mellemrum om ændringer i deres skattelove, og de skal holde
    konsultationer om, hvorledes de ovenfor nævnte formål kan opnås. De kompetente
    myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden indenfor rammerne af
    denne overenskomst.

top

Artikel 2 Overenskomstens anvendelsesområde

  1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på følgende skatter, der pålignes
    på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale
    myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves:

    • a) Kapitel II på indkomst- og formueskatter, hvortil skal anses alle
      skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af
      indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse
      af rørlig formue eller fast ejendom, så vel som skatter på
      formueforøgelse;
    • b) Kapitel III på skatter i boer, af arv og af gave, hvortil skal anses
      skatter,

      • aa) der pålignes som følge af død i form af skatter på dødsboets
        corpus (bomassen), som skatter på arv, som overførselsafgifter eller
        som skatter på donationes mortis causa (dødsgaver), eller
      • bb) der pålignes på overførsler inter vivos (i levende live), men
        kun, fordi sådanne overførsler sker uden eller for mindre end fuldt
        vederlag;
    • c) Kapitel IV på skatter af enhver art og beskrivelse, med mindre andet
      fremgår af sammenhængen, men ikke for toldafgifter, eneretsafgifter
      eller forbrugsafgifter; moms og luksusskatter anses ikke for at være
      forbrugsafgifter i dette kapitel.
  2. De gældende skatter, som kapitlerne i overenskomsten skal finde anvendelse
    på, er opregnet i bilaget til overenskomsten.
  3. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller
    væsentlig samme art, der pålignes efter overenskomstens undertegnelse som
    tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.
  4. Denne overenskomst skal finde anvendelse på følgende:

    • a) Kapitel II på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de
      kontraherende stater;
    • b) Kapitel III på

      • aa) dødsboer og arv i tilfælde, hvor arvelader på dødstidspunktet
        var hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater, og
      • bb) gaver i tilfælde, hvor giveren på gavetidspunktet var
        hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater;
    • c) Kapitel IV på enhver person, uanset han er hjemmehørende eller
      statsborger i en kontraherende stat eller en anden stat.

top

Artikel 3 Almindelige definitioner

  1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende
    udtryk den nedenfor angivne betydning:

    • a) Udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat«
      betyder Forbundsrepublikken Tyskland eller Kongeriget Danmark alt efter
      sammenhængen, og udtrykket »staterne« betyder Forbundsrepublikken
      Tyskland eller Kongeriget Danmark;
    • b) udtrykket »Forbundsrepublikken Tyskland« betyder det område, hvor
      Forbundsrepublikken Tysklands skattelove gælder, så vel som området med
      havbunden, dens undergrund og de overliggende vande, som støder op til
      Forbundsrepublikken Tysklands territorialfarvand, i det omfang
      Forbundsrepublikken Tyskland i overensstemmelse med folkeretten udøver
      suverænitetsrettigheder og jurisdiktion der med efterforskning og
      udnyttelse af naturforekomster;
    • c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
      område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning
      og i overensstemmelse med folkeretten er eller senere måtte blive
      betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
      suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af
      naturforekomster på havbunden, dens undergrund og de overliggende vande
      og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk
      efterforskning og udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke
      Færøerne og Grønland;
    • d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person og et selskab;
    • e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
      sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
      person;
    • f) udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i
      lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.
      Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,
      husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
      rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
      brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller
      faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at
      udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe,
      både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom;
    • g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
      den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som
      drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
      foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
      kontraherende stat;
    • h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib
      eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse
      har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet
      eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
      kontraherende stat;
    • i) udtrykket »ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del
      af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
      stat« omfatter alle formuegoder, hvis overdragelse eller overførsel er
      undergivet en skat, der er omfattet af kapitel III i overenskomsten;
    • j) udtrykket »statsborger« betyder

      • aa) for så vidt angår Tyskland, enhver tysker som omhandlet i § 116,
        stykke 1, i Forbundsrepublikken Tyskland’s grundlov og enhver
        juridisk person, interessentskab eller forening, der består i kraft
        af den gældende lovgivning i Forbundsrepublikken Tyskland;
      • bb) for så vidt angår Danmark, enhver fysisk person, der har
        statsborgerret i Danmark, og enhver juridisk person, interessentskab
        eller forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i
        Danmark;
    • k) udtrykket »kompetent myndighed« betyder

      • aa) for så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland,
        Forbundsfinansministeriet eller det organ, hvortil det har delegeret
        sin myndighed;
      • bb) for så vidt angår Danmark, skatteministeren eller hans
        befuldmægtigede stedfortræder.
  2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre
    andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,
    tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter,
    hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

top

Artikel 4 Skattemæssigt hjemsted

  1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en
    kontraherende stat«

    • a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i
      henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
      hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.
      Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat
      er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende
      formue;
    • b) for så vidt angår skatter i boer, af arv eller af gave, en person,
      som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der med
      hensyn til et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens
      sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog
      ikke en person, hvis bo eller hvis gave er skattepligtig i denne stat
      udelukkende på grund af formuegoder, som befinder sig der.
  2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
    hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter
    følgende regler:

    • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han
      har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin
      rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den
      stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske
      forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
    • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
      livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
      nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat,
      i hvilken han sædvanligvis har ophold;
    • c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
      har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være
      hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
    • d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
      statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de
      kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
  3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
    hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være
    hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

top

Artikel 5 Fast driftssted

  1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast
    forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis
    udøves.
  2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

    • a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,
    • b) en filial,
    • c) et kontor,
    • d) en fabrik,
    • e) et værksted, og
    • f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
      sted, hvor naturforekomster udvindes.
  3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted,
    hvis det varer mere end 12 måneder.
  4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast
    driftssted« anses for ikke at omfatte:

    • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
      eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
    • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
      til oplagring, udstilling eller udlevering;
    • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
      til bearbejdelse eller forarbejdelse hos et andet foretagende;
    • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
      indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
    • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
      enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende art for
      foretagendet;
    • f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til udøvelse af
      flere af de i litra a) – e) nævnte formål, forudsat, at virksomheden på
      det faste forretningssted, der er et resultat af denne kombination, er
      af forberedende eller hjælpende art.
  5. I tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som
    omhandles i stykke 6, handler på et foretagendes vegne og har og
    sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler
    i foretagendets navn, anses foretagendet uanset bestemmelserne i stykke 1 og
    2 for ved anvendelsen af kapitel II at have fast driftssted i denne stat med
    hensyn til enhver virksomhed, som han foretager for foretagendet, medmindre
    hans virksomhed er begrænset til sådanne, som nævnt i stykke 4, som, hvis
    den udøves gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
    forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i
    pågældende stykke.
  6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en
    kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat
    gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat
    at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige
    erhvervsvirksomhed.
  7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
    stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den
    anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller
    på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig
    selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det
    andet.

top

Kapitel II

Beskatning af indkomst og formue
top

Artikel 6 Indkomst af fast ejendom

  1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
    oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- og skovbrug), der er
    beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  2. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører
    fra direkte brug, udlejning eller bortforpagtning så vel som fra enhver
    anden form for benyttelse af fast ejendom.
  3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse på indkomst af
    fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,
    der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

top

Artikel 7 Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

  1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun
    beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i
    den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted.
    Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes
    i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan
    henføres til dette faste driftssted.
  2. I tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
    erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
    fast driftssted, skal der under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 i
    hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste,
    som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og
    uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på
    samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold
    afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
  3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt
    at fradrage udgifter, som er afholdt for det faste driftssted, herunder
    udgifter til ledelse og almindelig administration, hvad enten de er afholdt
    i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
  4. I det omfang det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den
    fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
    fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
    afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at
    fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
    sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
    sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
    fastlagt i denne artikel.
  5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi
    dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.
  6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der
    henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år,
    medmindre der er god og fyldestgørende grund for en anden fremgangsmåde.
  7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
    særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse
    andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

top

Artikel 8 Skibsfart, transport ad indre vandveje og luftfart

  1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan
    kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige
    ledelse har sit sæde. Sådan fortjeneste omfatter også indkomst indvundet af
    foretagendet ved anvendelse, vedligeholdelse eller udlejning af containere
    (herunder anhængere, pramme og lignende materiel til transport af
    containere), anvendt til transport af varer i international trafik, hvis
    denne indkomst udgør en del af den fortjeneste, som er omhandlet i den
    foregående sætning.
  2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved transport ad indre
    vandveje, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets
    virkelige ledelse har sit sæde.
  3. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver
    skibsfartsvirksomhed, eller transportvirksomhed ad indre vandveje, har sit
    sæde om bord på et skib eller en båd, skal foretagendet anses for at have
    sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet eller båden har sit
    hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i
    hvilken skibets eller bådens reder er hjemmehørende.
  4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved
    deltagelse i en pool, i et forretningsfællesskab (joint business) eller i en
    international driftsorganisation.
  5. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske
    luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i
    stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer
    til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian
    Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

top

Artikel 9 Indbyrdes forbundne foretagender

  1. I tilfælde, hvor

    • a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
      deltager i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i
      den anden kontraherende stat, eller
    • b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
      kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende
      stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

    og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
    fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
    der afviger fra de vilkår, som ville være aftalt mellem uafhængige
    foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
    foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
    af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
    fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

  2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i
    denne stat medregner, og i overensstemmelse hermed beskatter, fortjeneste,
    som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i
    denne anden stat, og denne anden kontraherende stat er enig i, at den
    således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
    foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to
    foretagender havde været de samme, som ville være aftalt mellem uafhængige
    foretagender, så skal denne anden stat foretage en dertil svarende
    regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, i det
    omfang dette er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning. Ved reguleringen
    skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
    kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig
    med hinanden.

top

Artikel 10 Udbytte

  1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en
    kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden
    kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  2. Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det
    udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i
    denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets
    retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette
    stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste,
    hvoraf udbyttet er udbetalt.
  3. Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af
    udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte
    ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Dette
    stykke berører ikke en gunstigere behandling af udbyttet i henhold til
    direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for
    moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT nr. L225/6).
  4. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, »jouissance«
    aktier eller »jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller
    andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i
    fortjeneste, såvel som anden indkomst, der er undergivet samme skattemæssige
    behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
    hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende. Udtrykket »udbytte«
    omfatter ligeledes i Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers
    indkomst fra hans deltagelse som sådan, indkomst fra et »partiarisches
    Darlehen«, »Gewinnobligationer« og lignende overskudsafhængig afkast så vel
    som udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger.
  5. Uanset stykke 2 og 3 kan indkomst, som oppebæres fra rettigheder eller
    fordringer, der deltager i overskud (herunder i Forbundsrepublikken Tyskland
    en stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan eller fra et
    »partiarishes Darlehen« eller »Gewinnobligationer«), beskattes i den
    kontraherende stat, hvorfra den hidrører, i henhold til lovgivningen i denne
    stat, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens
    overskud. Den skat som pålignes må dog ikke overstige 25 pct. af
    bruttobeløbet af denne indkomst.
  6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 5 skal ikke finde anvendelse, såfremt
    udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
    driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det
    udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast
    driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
    beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
    udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
    driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
    artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
  7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
    oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må
    denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
    selskabet, undtagen i det omfang udbyttet udbetales til en person, der er
    hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang den aktiebesiddelse,
    som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse
    med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden
    stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på
    ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
    ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller
    indkomst hidrørende fra denne anden stat.

top

Artikel 11 Renter

  1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der
    er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er
    den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
  2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af
    enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og
    hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller
    ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer
    eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til
    sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som
    følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.
    Udtrykket »renter« omfatter dog ikke indkomst, som er omfattet af artikel
    10.
  3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes
    retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
    erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
    hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv
    i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som
    ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte forbindelse med et
    sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne
    henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
  4. I tilfælde, hvor der er en særlig forbindelse mellem den, der betaler
    renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, og
    det som rente betalte beløb overstiger – uanset af hvilken grund – det
    rentebeløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige
    ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
    bestemmelserne i denne artikel ikke finde anvendelse på det overskydende
    rentebeløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
    overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
    hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

top

Artikel 12 Royalties

  1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person,
    der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person
    er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
  2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der
    modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver
    ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde
    herunder spillefilm, film- eller videobåndoptagelser til fjernsyn eller
    optagelser til radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller model,
    tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for oplysninger om
    industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
  3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt
    royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende
    stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
    royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller
    udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og
    den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
    royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
    sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel
    14 finde anvendelse.
  4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og
    den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket,
    at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed
    eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville
    være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den
    nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne
    artikel ikke finde anvendelse på det overskydende beløb. I så fald skal det
    overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
    hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser
    i denne overenskomst.

top

Artikel 13 Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande

  1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
    erhverver ved afhændelse af fast ejendom som er beliggende i den anden
    kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Fortjeneste ved
    afhændelse af aktier, rettigheder eller en andel i et selskab, enhver anden
    juridisk person eller et interessentskab, hvis aktiver hovedsagelig består
    af, eller af rettigheder til, fast ejendom, der er beliggende i en
    kontraherende stat, eller af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig
    består af, eller af rettigheder til, sådan fast ejendom, der er beliggende i
    en kontraherende stat, kan beskattes i den stat, hvori den faste ejendom er
    beliggende.
  2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af
    erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
    stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig
    formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en
    kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den
    anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et
    sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller
    af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
  3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
    international trafik, af både, der anvendes ved transport ad indre vandveje,
    eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe,
    luftfartøjer eller både, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
    foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Artikel 8, stykke 3, skal
    finde tilsvarende anvendelse.

    • Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske
      luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i
      dette stykke kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til
      den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines
      System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).
  4. Indkomst eller fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i
    stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat,
    hvori afhænderen er hjemmehørende.
  5. I tilfælde, hvor en fysisk person, som var hjemmehørende i en kontraherende
    stat for en periode af mindst 5 år, og som er blevet hjemmehørende i den
    anden kontraherende stat, skal stykke 4 ikke berøre den førstnævnte stats
    ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte personen af
    værdistigning på aktier op til flytningen af hjemsted. Når aktierne
    efterfølgende afhændes og fortjenesten ved sådan afhændelse bliver beskattet
    i den anden kontraherende stat i henhold til stykke 4, skal den anden stat
    indrømme fradrag i skatten af den indkomst for et beløb svarende til den
    indkomstskat, som var betalt i den førstnævnte stat. Et sådant fradrag skal
    dog ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden
    fradraget er indrømmet, som kan henføres til den indkomst, som kan beskattes
    i førstnævnte stat i henhold til første sætning i dette stykke.

top

Artikel 14 Frit erhverv

  1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter
    oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan
    kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til
    stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med
    henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted,
    kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan
    henføres til dette faste sted.
  2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær,
    kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig
    virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

top

Artikel 15 Personligt arbejde i tjenesteforhold

  1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke medfører andet,
    kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i
    tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
    kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
    i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag,
    som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
  2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er
    hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i
    tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den
    førstnævnte stat, såfremt:

    • a) arbejdet er udført i den anden stat i en periode eller i perioder,
      der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og
    • b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der
      ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
    • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
      arbejdsgiveren har i den anden stat.
  3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for
    personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller
    luftfartøj, der anvendes i international trafik eller om bord på en båd, der
    anvendes til transport af indre vandveje, beskattes i den kontraherende
    stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. I tilfælde,
    hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for
    personligt arbejde udført på et luftfartøj, drevet af Scandinavian Airlines
    System (SAS) i international trafik, kan et sådant vederlag kun beskattes i
    Danmark.
  4. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse for vederlag for
    arbejde inden for rammerne af professionel udlejning af arbejdskraft. I
    henhold til artikel 43 skal de kompetente myndigheder indgå de nødvendige
    aftaler for at undgå dobbelt påligning af kildeskatter og for at sikre begge
    kontraherende staters skattekrav.

top

Artikel 16 Bestyrelseshonorarer

  1. Bestyrelseshonorarer og lignende betalinger, som oppebæres af en person, der
    er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
    bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
    stat, kan beskattes i denne anden stat.
  2. Løn, gage og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er
    hjemmehørende i en kontraherende stat, eller flere sådanne personer i
    egenskab af funktionær, der efter erhvervslovgivningen er ansvarlig for
    ledelsen af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
    kan beskattes i denne anden stat.

top

Artikel 17 Kunstnere og sportsfolk

  1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 kan indkomst, som en person,
    der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende
    kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller
    musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed, udøvet i denne egenskab
    i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
  2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende
    kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder
    kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst,
    uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den
    kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportmandens virksomhed
    udøves.
  3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse for virksomhed fra
    kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg i en kontraherende stat
    udelukkende eller i væsentligt omfang direkte eller indirekte er støttet af
    offentlige midler fra den anden kontraherende stat.

top

Artikel 18 Pensioner og lignende ydelser

  1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan
    pensioner og lignende betalinger, der udbetales for tidligere personligt
    arbejde i tjenesteforhold til en person, der er hjemmehørende i en
    kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
  2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, som en fysisk person, der
    er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer i henhold til
    sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne
    anden stat.
  3. Pensioner og andre periodiske eller ikke-periodiske betalinger, som en
    kontraherende stat eller en anden juridisk person under denne stats
    offentligretlige eller privatretlige lovgivning yder som godtgørelse for
    skade, der er opstået som følge af krigshandlinger eller politisk
    forfølgelse, kan kun beskattes i denne stat.
  4. For så vidt angår en fysisk person, som var hjemmehørende i en kontraherende
    stat og som er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal
    stykke 1 eller artikel 21 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i
    henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, andre lignende
    betalinger og livrenter, som tilfalder en sådan fysisk person fra den
    førstnævnte stat, med mindre en sådan fysisk person blev hjemmehørende i den
    anden stat, før denne overenskomst trådte i kraft.
  5. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til
    fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller
    et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at
    præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller
    penges værdi.
  6. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en
    kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den
    anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat. Ved
    fastsættelsen af skattepligtig indkomst for en fysisk person, der er
    hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, skal der indrømmes fradrag for
    underholdsbidrag og lignende beløb, som er betalt til en fysisk person, der
    er hjemmehørende i Danmark, med det beløb, som ville være indrømmet, hvis
    den sidstnævnte person var omfattet af fuld skattepligt til
    Forbundsrepublikken Tyskland.

top

Artikel 19 Offentlige hverv

  1. Vederlag – undtagen pensioner – der udbetales af en kontraherende stat, en
    enkeltstat (»Land«), en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller
    en anden juridisk person under den offentligretlige lovgivning i en af de to
    stater til en fysisk person for udførelse af hverv, kan kun beskattes i
    denne stat. Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden
    kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, hvis den fysiske
    person er hjemmehørende i denne stat og ikke er statsborger i den
    førstnævnte stat, og den førstnævnte stat ikke i henhold til dens lovgivning
    har hjemmel til at påligne den i første sætning omhandlede skat.
  2. Pensioner, som udbetales af en kontraherende stat, en enkeltstat (»Land«),
    en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller en anden juridisk
    person under den offentligretlige lovgivning i en af de to stater til en
    fysisk person for tidligere udførelse af hverv, kan kun beskattes i denne
    stat.
  3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag
    og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
    erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en enkeltstat
    (»Land«), en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller en anden
    juridisk person under den offentligretlige lovgivning i en af de to stater.
  4. Stykke 1 og, i tilfælde af litra a) nedenfor, stykke 1 og 2 skal også finde
    anvendelse for beløb, som er betalt

    • a) for så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland af »Deutsche Post AG«,
      »Deutsche Postbank AG«, »Deutsche Telekom AG«, og »Deutsche Bundesbahn
      AG«, til tjenestemænd, så vel som beløb betalt af den tyske centralbank
      (»Deutsche Bundesbank«), og for så vidt angår Danmark af Post- og
      Telegrafvæsenet, Danske Statsbaner og Danmarks Nationalbank;
    • b) af eller på vegne af det tyske Goethe Institut eller Det Danske
      Kulturinstitut, så vel som andre lignende eller tilsvarende
      institutioner, som bestemmes af de kontraherende staters kompetente
      myndigheder, for hverv udført for disse institutioner;
    • c) som et udligningstillæg fra offentlige midler i en kontraherende stat
      til lærer-personale, som er midlertidigt ansat i den anden kontraherende
      stat, og for sådanne beløb, som betales direkte eller indirekte fra
      offentlige midler af institutioner, som bestemmes af de kontraherende
      staters kompetente myndigheder.
  • I tilfælde, hvor sådanne beløb ikke er skattepligtige i den kontraherende
    stat, hvorfra de er betalt, skal bestemmelserne i artikel 15 finde anvendelse.

top

Artikel 20 Studerende

  • Beløb, som en studerende, erhvervspraktikant eller lærling, som er eller
    umiddelbart før besøget i en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden
    kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i
    studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller
    sin uddannelse, skal ikke beskattes i den førstnævnte stat under forudsætning
    af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

top

Artikel 21 andre indkomster

  1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende
    person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler, kan, uanset
    hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
  2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end
    indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 3, stykke 1, litra f),
    såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst
    driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
    beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
    et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til
    grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast
    driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
    artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

top

Artikel 22 Formue

  1. Fast ejendom, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
    stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
    denne anden stat.
  2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som
    et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
    eller rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
    hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
    erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, både, der
    anvendes ved transport ad indre vandveje, samt rørlig formue, som er knyttet
    til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både, kan kun beskattes i den
    kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
    Artikel 8, stykke 3, skal finde tilsvarende anvendelse.

    • Med hensyn til formue i det danske, norske og svenske luftfartskonsortium
      Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i dette stykke kun
      finde anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel i konsortiet,
      der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det
      Danske luftfartsselskab (DDL).
  4. Al anden formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i en
    kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

top

Artikel 23 Virksomhed i forbindelse med forunders☼gelser, efterforskning
eller udvinding af kulbrinter

  1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er
    hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver virksomhed i forbindelse med
    forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter i den anden
    kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve
    virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast
    driftssted eller fast sted.
  2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor
    virksomheden er udøvet i en periode eller perioder, der sammenlagt ikke
    overstiger 30 dage i en 12 måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke
    skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med
    et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det
    foretagende, til hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er
    væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
  3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, skal boreplatform-virksomhed udøvet
    uden for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden er udøvet i
    en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en
    18 måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid
    virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet
    foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende,
    til hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig
    den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
  4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan fortjeneste, der oppebæres af en
    person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved transport med skib
    eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den
    anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med
    forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, eller ved
    drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed,
    kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige
    ledelse har sit sæde.
  5. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er
    hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i
    tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, som
    omhandlet i stykke 4, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15,
    stykke 3.
  6. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal kapitalgevinst på boreplatforme
    anvendt i forbindelse med den i stykke 3 nævnte virksomhed, som anses for
    oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, når
    boreplatform-virksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden
    kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved
    anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »kapitalgevinst« det beløb,
    hvormed markedsværdien på tidspunktet for overførslen overstiger restværdien
    på dette tidspunkt forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.

top

Artikel 24 Undgåelse af dobbeltbeskatning

  1. For så vidt angår en person, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken
    Tyskland, bestemmes beskatningen efter følgende regler:

    • a) Såfremt bestemmelserne i litra b) ikke finder anvendelse, skal der fra
      grundlaget for tysk skat undtages indkomst fra Danmark og i Danmark
      beliggende formuegoder, som i henhold til denne overenskomst kan beskattes i
      Danmark. Forbundsrepublikken Tyskland forbeholder sig dog retten til at tage
      hensyn til den således undtagne indkomst eller formuegode ved fastsættelsen
      af skattesatsen.

      Med hensyn til udbytte skal de foranstående bestemmelser kun finde anvendelse,
      når udbyttet er betalt til et selskab, som er hjemmehørende i
      Forbundsrepublikken Tyskland, af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og
      hvori mindst 10 pct. af kapitalen er direkte ejet af det tyske selskab. For så
      vidt angår formueskatter, skal der fra grundlaget for tysk skat ligeledes
      undtages enhver aktiebeholdning, hvoraf udbytter, såfremt sådanne betales, i
      henhold til den umiddelbart foranstående sætning ville være undtaget fra
      beskatningsgrundlaget.

    • b) Under forbehold for de tyske skatteregler om fradrag for udenlandsk skat,
      skal der indrømmes fradrag i tysk indkomstskat for dansk skat, som er betalt
      i henhold til lovgivningen og i overensstemmelse med denne overenskomst af
      følgende typer af indkomst:

      • aa) udbytte, som ikke er omfattet af litra a);
      • bb) indkomst, som kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 13, stykke
        1, anden sætning, artikel 15, stykke 4, artikel 16, artikel 17, artikel 18,
        stykke 4, og artikel 23.
    • c) Når et selskab, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland,
      udlodder indkomst, som er oppebåret fra kilder i Danmark, skal litra a) og
      b) ikke udelukke en kompenserende påligning af selskabsskat på sådanne
      udlodninger i henhold til bestemmelserne i skattelovgivningen i
      Forbundsrepublikken Tyskland.
  2. Dobbeltbeskatning skal undgås således i Danmark:
    • a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller
      ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan
      beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, skal Danmark, såfremt
      bestemmelserne i litra f) ikke medfører andet, indrømme

      • aa) fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
        indkomstskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat, som falder på
        indtægten), som er betalt i Forbundsrepublikken Tyskland;
      • bb) fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til den
        formueskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat, som falder på
        formuen), som er betalt i Forbundsrepublikken Tyskland.
    • b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige
      den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag,
      der svarer til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes
      i Forbundsrepublikken Tyskland.
    • c) Såfremt bestemmelserne i litra d) ikke medfører andet, skal udbytte,
      udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland,
      til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller
      indirekte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende
      selskab, være fritaget for dansk skat.
    • d) Bestemmelserne i litra c) skal kun finde anvendelse i det omfang,
      • aa) indkomsten, hvoraf udbytterne er betalt, har været omfattet af den
        almindelige selskabsbeskatning i Forbundsrepublikken Tyskland, eller af en
        skat i Forbundsrepublikken Tyskland eller i en anden stat, som kan
        sammenlignes med dansk skat; eller
      • bb) det, for så vidt angår udbytter, betalt af et selskab, der er
        hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, drejer sig om udbytter, som
        vedrører aktier eller andre rettigheder i et selskab, der er hjemmehørende i
        en tredje stat, og som ville være fritaget for dansk skat, hvis disse aktier
        eller rettigheder var ejet direkte af det selskab, der er hjemmehørende i
        Danmark.
    • e) For så vidt angår udbytter, betalt af et selskab, der er hjemmehørende i
      Forbundsrepublikken Tyskland, til et selskab, der er hjemmehørende i
      Danmark, og som ejer direkte eller indirekte mindst 10 pct. af
      aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbytterne
      ikke er fritaget for dansk skat i henhold til bestemmelserne i litra c), ved
      beregningen af fradrag tages hensyn til den tyske skat (herunder den del af
      erhvervsskatten, som falder på indtægten), som skal svares af det
      udbyttebetalende selskab af den fortjeneste, hvoraf udbytterne er betalt.
    • f) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller
      ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
      beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, eller som i henhold til
      bestemmelsen i artikel 15, stykke 1 og 3, kan beskattes i
      Forbundsrepublikken Tyskland, kan Danmark medregne denne indkomst eller
      formue i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i indkomstskatten
      eller formueskatten med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som
      svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller formue, der ejes i
      Forbundsrepublikken Tyskland.
    • g) For indkomst, der kan beskattes i Tyskland i henhold til artikel 15,
      stykke 1 og 3, skal bestemmelserne i litra f) kun finde anvendelse i
      tilfælde, hvor der for de kompetente myndigheder i Danmark forelægges
      dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat på denne
      indkomst.
  3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal fortjeneste eller indkomst for en
    person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, anses for at hidrøre
    fra kilder i den anden kontraherende stat, hvis de er beskattet i den anden
    kontraherende stat i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst.

top

Kapitel III Beskatning af dødsboer, arv og gave

Beskatning af dødsboer, arv og gave
top

Artikel 25 Beskatningsregler

  1. Fast ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave
    ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er
    beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  2. Et foretagendes rørlige formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en
    del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
    stat, og

    • a) som udgør erhvervsformuen i et fast driftssted, der er beliggende i den
      anden kontraherende stat, eller
    • b) som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv eller anden virksomhed af
      selvstændig karakter, og som hører til et fast sted i den anden
      kontraherende stat,

    kan beskattes i denne anden stat.

  3. Al anden formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave
    ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan,
    uanset hvor den befinder sig, kun beskattes i denne stat, med mindre andet
    er bestemt i artikel 26.

top

Artikel 26 Undgåelse af dobbeltbeskatning

  1. For så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland, skal dobbeltbeskatning
    undgås på følgende måde:

    • a) Såfremt arveladeren ved sin død eller giveren på gavetidspunktet var
      hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, skal Forbundsrepublikken
      Tyskland, med forbehold af bestemmelserne i tysk lovgivning om fradrag for
      udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til tysk
      lovgivning, for skat betalt i Danmark på formue, som kan beskattes i Danmark
      i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
    • b) Såfremt den begunstigede ved arveladers død eller på gavetidspunktet var
      hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, kan Forbundsrepublikken
      Tyskland beskatte al formue, som er erhvervet af denne person, men skal, med
      forbehold af bestemmelserne i tysk lovgivning om fradrag for udenlandsk
      skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til tysk
      lovgivning, for skat betalt i Danmark på formue, som ikke kan beskattes i
      Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
  2. For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning undgås efter følgende
    regler:

    • a) Såfremt arveladeren ved sin død eller giveren på gavetidspunktet var
      hjemmehørende i Danmark, skal Danmark med forbehold af bestemmelserne i
      dansk lovgivning om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat,
      som er pålignet i henhold til dansk lovgivning, for skat betalt i
      Forbundsrepublikken Tyskland på formue, som kan beskattes i
      Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
    • b) Såfremt den begunstigede ved arveladers død eller på gavetidspunktet var
      hjemmehørende i Danmark, kan Danmark beskatte al formue, som er erhvervet af
      denne person, men skal, med forbehold af bestemmelserne i dansk lovgivning
      om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i
      henhold til dansk lovgivning, for skat betalt i Forbundsrepublikken Tyskland
      på formue, som ikke kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 25, stykke
      1 og 2.
  3. Fradraget efter stykke 1 og 2 skal dog ikke kunne overstige den del af den
    tyske, henholdsvis danske skat, som er beregnet før fradraget, som kan
    henføres til den formue, for hvilken der er indrømmet fradrag.

top

Artikel 27 5 års regel

  1. Hvis arvelader på tidspunktet for sin død eller giveren på gavetidspunktet

    • a) var statsborger i en kontraherende stat uden samtidigt at være
      statsborger i den anden kontraherende stat,
    • b) var fuld skattepligtig i førstnævnte stat i henhold til denne stats
      skattelovgivning, og
    • c) havde været hjemmehørende i den anden stat ifølge artikel 4, stykke 1,
      litra b) i en periode, som ikke overstiger 5 år,
    • skal han, uanset bestemmelserne i artikel 4, anses for at have været
      hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han var statsborger.

  2. Stykke 1 skal finde tilsvarende anvendelse på en arving eller begunstiget,
    som på tidspunktet for arvefaldet eller gaven selv opfylder betingelserne,
    som er stillet i stykke 1.

top

Artikel 28 Fradrag af gæld

  1. Gæld, som særligt er sikret i de i artikel 25 omtalte formuegoder, skal
    fradrages i værdien af disse formuegoder. Gæld, der ikke særligt er sikret i
    de i artikel 25 nævnte formuegoder, men som hidrører fra erhvervelse,
    ændring, reparation eller vedligeholdelse af disse, skal fradrages i værdien
    af disse formuegoder.
  2. Såfremt bestemmelserne i stykke 1 ikke medfører andet, skal gæld, der er
    knyttet til et fast driftssted som omtalt i artikel 25, stykke 2, eller til
    et fast sted som omtalt i artikel 25, stykke 2, fradrages henholdsvis i
    værdien af det faste driftssted eller det faste sted.
  3. Anden gæld skal fradrages i værdien af de formuegoder, på hvilke artikel 25
    finder anvendelse.
  4. Såfremt en gæld overstiger værdien af de formuegoder, fra hvilke den i
    henhold til bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan fradrages i en kontraherende
    stat, skal det overskydende beløb fradrages i værdien af andre formuegoder,
    der er skattepligtige i denne stat.
  5. Enhver overskydende gæld, der fortsat resterer i en kontraherende stat efter
    de i stykke 3 eller 4 nævnte fradrag, skal fradrages i værdien af de
    formuegoder, der er skattepligtige i den anden kontraherende stat.
  6. I tilfælde, hvor bestemmelserne i stykke 1 til 5 måtte forpligte en
    kontraherende stat til at fradrage gæld i større omfang end hjemlet i denne
    stats lovgivning, skal disse nævnte bestemmelser kun finde anvendelse i det
    omfang, den anden kontraherende stat ikke er forpligtet til at fradrage den
    samme gæld i henhold til lovgivningen i denne anden stat.

top

Kapitel IV Bistand i skattesager

Bistand i skattesager

top

Artikel 29 Genstand for bistand

  1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal yde hinanden
    bistand. Sådan bistand skal omfatte

    • a) udveksling af oplysninger,
    • b) bistand ved inddrivelse, herunder sikringsakter, og
    • c) forkyndelse af dokumenter.
  2. Sådan bistand skal også omfatte fastsættelse og anden foranstaltning til
    fordel for skatteyderen så vel som til undgåelse af dobbeltbeskatning. Dette
    skal i særdeleshed gælde for samtidige foranstaltninger truffet af
    skattemyndighederne. Hvis foranstaltninger til bistand medfører
    dobbeltbeskatning, skal den undgås ved gensidig aftale efter artikel 43.
  3. Skattedomstole i de kontraherende stater skal med hensyn til de skatter, som
    er omfattet af deres kompetence og denne overenskomst, efter anmodning yde
    hinanden juridisk bistand, formidlet af de kompetente myndigheder og i
    overensstemmelse med denne overenskomst.

top

Artikel 30 Oplysninger efter særlig anmodning

  • Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal den
    kompetente myndighed i den anden kontraherende stat yde den stat, som anmoder om
    bistand, alle oplysninger, som er nødvendige for denne stat for påligning og
    opkrævning af skat eller for inddrivelse og tvangsinddrivelse af skattekrav
    eller for anvendelse af denne overenskomst.

top

Artikel 31 Oplysninger uden særlig anmodning

  1. Den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal uden forudgående
    anmodning videregive oplysninger, hvorom den har kendskab, til den
    kompetente myndighed i den anden kontraherende stat, under følgende
    omstændigheder:

    • a) når den har grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i
      den anden kontraherende stat;
    • b) når en skattepligtig person opnår en nedsættelse eller en fritagelse for
      skat i en kontraherende stat, som kan medføre en forøget skat eller en
      skattepligt i den anden kontraherende stat;
    • c) når forretningstransaktioner mellem en person, som er skattepligtig i en
      kontraherende stat, og en person, som er skattepligtig i den anden
      kontraherende stat, ledes gennem et eller flere lande på en sådan måde, at
      en skattebesparelse kan blive følgen i en af de kontraherende stater eller i
      dem begge;
    • d) når den har grund til at antage, at en skattebesparelse kan blive følgen
      af kunstige overførsler af fortjeneste inden for en gruppe af foretagender;
    • e) når oplysninger, som er fremsendt til en kontraherende stat fra den
      kompetente myndighed i den anden kontraherende stat, har gjort det muligt at
      fremskaffe oplysninger, som kan være af betydning for skattepåligningen i
      den sidstnævnte stat.
  2. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan også, uden
    forudgående anmodning, og med skyldig hensyntagen til deres interne
    lovgivning sende hinanden oplysninger om ensartede sager, som de får
    kendskab til i et større antal, og som kan være af betydning ved påligningen
    og opkrævningen af skatter eller ved inddrivelse og tvangsinddrivelse af
    skattekrav. Dette skal være betinget af indgåelsen af en passende aftale
    mellem de kompetente myndigheder. En sådan aftale skal offentligt
    bekendtgøres, inden videregivelse af oplysninger påbegyndes.

top

Artikel 32 Indbyrdes modstridende oplysninger

  • Hvis den kompetente myndighed i en kontraherende stat fra den kompetente
    myndighed i den anden kontraherende stat modtager oplysninger om en persons
    skatteforhold, der forekommer den at være i modstrid med oplysninger, som den er
    i besiddelse af, skal den give underretning herom til den kompetente myndighed i
    den anden stat.

top

Artikel 33 Inddrivelse af skattekrav

  1. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal
    den anden kontraherende stat, under forbehold af bestemmelserne i stykke 5
    og artikel 34, inddrive den førstnævnte stats skattekrav, som om de var dens
    egne skattekrav.
  2. Bestemmelserne i stykke 1 skal kun finde anvendelse for skattekrav, for
    hvilke der er udstedt et instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i den
    stat, der fremsætter anmodningen, og som ikke mere kan bestrides.
  3. Med hensyn til skattekrav vedrørende en arvelader eller dennes bo, skal den
    stat, som anmodes om bistand, inddrive sådanne krav indtil værdien af boet
    eller af de formuegoder, som er erhvervet af hver af de berettigede i boet,
    alt efter hvorvidt kravet skal inddrives i boet eller hos de berettigede i
    boet.
  4. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal
    den anden kontraherende stat foretage sikringsakter med henblik på
    inddrivelse af ethvert skattebeløb, selv om kravet er bestridt, eller et
    instrument, der hjemler inddrivelse, alene er udstedt på foreløbigt grundlag
    eller til sikringsformål.
  5. Det skattekrav, med hensyn til hvilket der ydes bistand med inddrivelsen,
    skal ikke i den kontraherende stat, som anmodes om bistand, nyde nogen
    fortrinsret, som specielt indrømmes skattekrav i denne stat.
  6. Den kontraherende stat, som anmodes om bistand, kan indrømme henstand med
    betaling eller afdragsvis betaling, hvis dens lovgivning eller
    forvaltningspraksis hjemler dette i lignende tilfælde, men den skal
    underrette den anden kontraherende stat herom.

top

Artikel 34 Forældelsesfrister

  1. Spørgsmål om forældelsesfrister for et skattekrav skal afgøres i henhold til
    lovgivningen i den kontraherende stat, som anmoder om bistand. Den
    kontraherende stat, som anmodes om bistand, er ikke pligtig til at inddrive
    kravet, hvis det ikke kunne inddrives i henhold til dens egen lovgivning.
    Anmodningen om inddrivelse skal indeholde oplysninger om den gældende
    forældelsesfrist for skattekravet.
  2. Inddrivelsesforanstaltninger, som er truffet af den stat, der anmodes om
    bistand, i medfør af en anmodning om bistand, og som i henhold til
    lovgivningen i denne stat ville suspendere eller afbryde den i stykke 1
    nævnte forældelsesfrist, skal også have denne virkning ifølge lovgivningen i
    den stat, som anmoder om bistand. Den stat, som anmodes om bistand, skal
    give den stat, som anmoder om bistand, meddelelse om sådanne
    foranstaltninger.

top

Artikel 35 Forkyndelse af dokumenter

  1. Enhver kontraherende stat kan sende dokumenter direkte gennem postvæsenet
    til en person inden for den anden kontraherende stats område.
  2. Efter anmodning af en kontraherende stat skal den anden kontraherende stat
    for adressaten forkynde dokumenter, herunder dokumenter vedrørende
    retsafgørelser, som udgår fra den stat, som anmoder om bistand, og som
    vedrører en skat, omfattet af denne overenskomst.
  3. Den stat, som anmodes om bistand, skal foretage forkyndelse af dokumenter:

    • a) på en måde, som er fastsat i dens egen lovgivning vedrørende forkyndelse
      af dokumenter af væsentlig samme art;
    • b) i det omfang det er muligt, på en sådan måde som anmodet af den stat, som
      anmoder om bistand, eller så tæt på en sådan måde, som der er mulighed for i
      henhold til dens egen lovgivning.
  4. Intet i denne overenskomst skal fortolkes således, at forkyndelse af
    dokumenter foretaget af en kontraherende stat i henhold til denne stats
    lovgivning er ugyldig, hvis sådan forkyndelse er i strid med bestemmelserne
    i denne artikel.

top

Artikel 36 Indholdet af og svaret på anmodning om bistand

  1. En anmodning om bistand skal om fornødent angive:
    • a) den myndighed eller instans, der har iværksat den anmodning, som er
      fremsat af den kompetente myndighed;
    • b) navn, adresse og nærmere enkeltheder, som bidrager til identifikationen
      af den person, som anmodningen angår;
    • c) i tilfælde af en anmodning om bistand om oplysninger, den form, hvorunder
      den stat, som anmoder om bistand, ønsker oplysningerne meddelt, for at dens
      ønsker kan imødekommes;
    • d) i tilfælde af en anmodning om bistand med inddrivelse eller foretagelse
      af sikringsakter, arten og sammensætningen af skattekravet samt de
      formuegoder, hvori skattekravet kan søges inddrevet;
    • e) i tilfælde af en anmodning om forkyndelse af dokumenter, arten og
      indholdet af det dokument, som skal forkyndes.
  2. Anmodningen i henhold til artikel 33 skal ledsages af:
    • a) en erklæring om, at skattekravet vedrører en skat, som er omfattet af
      overenskomsten, og i tilfælde af inddrivelse om, at skattekravet ikke mere
      kan bestrides,
    • b) et officielt eksemplar af det instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i
      den stat, som anmoder om bistand, og
    • c) ethvert andet dokument, som er påkrævet til inddrivelse eller foretagelse
      af sikringsakter.
  3. Så snart den stat, som anmoder om bistand, får kendskab til enhver anden
    oplysning af betydning for anmodningen, skal den videresende oplysningen til
    den stat, som anmodes om bistand.
  4. Hvis anmodningen om bistand imødekommes, skal den stat, som anmodes om
    bistand, underrette den stat, som anmoder om bistand, om de
    foranstaltninger, som er truffet, og om resultatet heraf.
  5. Hvis den stat, som anmoder om bistand, har specificeret den form, hvorunder
    den ønsker oplysningerne meddelt, skal den stat, som anmodes om bistand,
    meddele oplysningerne i den ønskede form, hvis den er i stand dertil.

top

Artikel 37 Begrænsninger i pligten til at yde bistand

  1. Såfremt artikel 34 ikke finder anvendelse, skal bestemmelserne i denne
    overenskomst ikke kunne fortolkes således, at den pålægger den stat, som
    anmodes om bistand, pligt til:

    • a) at træffe foranstaltninger, som strider mod dens egen lovgivning eller
      forvaltningspraksis eller mod lovgivning eller forvaltningspraksis i den
      stat, som anmoder om bistand;
    • b) at træffe foranstaltninger, som den anser for at stride mod almene
      interesser eller mod denne stats væsentlige interesser;
    • c) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til dens egen
      lovgivning eller forvaltningspraksis eller i henhold til lovgivning eller
      forvaltningspraksis i den stat, som anmoder om bistand;
    • d) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
      forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
      nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
      stride mod almene interesser eller mod denne stats væsentlige interesser;
    • e) at imødekomme en anmodning, hvis den stat, som anmoder om bistand, ikke
      har benyttet alle midler, som står til rådighed i dens eget område, med
      mindre gennemførelsen af sådanne foranstaltninger ville give anledning til
      uforholdsmæssige vanskeligheder.
  2. Hvis en anmodning om bistand afslås, skal den stat, som anmodes om bistand,
    så hurtigt som muligt underrette den stat, som anmoder om bistand, om den
    trufne afgørelse og om begrundelsen herfor.

top

Artikel 38 Tavshedspligt

  1. Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat i henhold til denne
    overenskomst, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger,
    som denne stat modtager i henhold til dens egen lovgivning, eller behandles
    på de vilkår for tavshedspligt, som gælder i den stat, som meddeler
    oplysningerne, hvis disse vilkår er mere restriktive.
  2. Sådanne oplysninger må under alle omstændigheder kun meddeles til personer
    eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er
    beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse eller tvangsinddrivelse,
    forvaltningsmæssig kontrol, retsforfølgning eller klagebehandling i
    forbindelse med denne stats skatter. De ovenfor nævnte personer eller
    myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål, men de kan,
    uanset bestemmelserne i stykke 1, meddele dem i offentlige retshandlinger
    eller i retsafgørelser vedrørende sådanne skatter, på betingelse af
    forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed i den stat, som meddeler
    oplysningerne.
  3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan oplysninger, som modtages af en
    kontraherende stat, benyttes til andre formål, når sådanne oplysninger kan
    benyttes til disse andre formål i henhold til lovgivningen i den stat, som
    meddeler oplysningerne, og den kompetente myndighed i denne stat tillader en
    sådan benyttelse. Oplysninger, som en kontraherende stat har stillet til
    rådighed for den anden kontraherende stat, kan videregives af sidstnævnte
    stat til en tredje stat under forudsætning af forudgående tilladelse fra den
    kompetente myndighed i den førstnævnte stat.

top

Artikel 39 Klager

  1. Klage vedrørende foranstaltninger truffet i henhold til denne overenskomst
    af den stat, som anmodes om bistand, kan kun indbringes for den behørige
    myndighed i denne stat.
  2. Klage vedrørende foranstaltninger truffet i henhold til denne overenskomst
    af den stat, som anmoder om bistand, især for så vidt angår inddrivelse,
    klage vedrørende skattekravets beståen eller dets størrelse eller det
    instrument, som hjemler dets tvangsinddrivelse, kan kun indbringes for den
    behørige myndighed i denne stat. Den stat, som anmoder om bistand, skal uden
    forsinkelse give underretning om sådan klage til den stat, som anmodes om
    bistand. Ved modtagelse af sådan underretning skal den stat, som anmodes om
    bistand, udsætte inddrivelsen, indtil den pågældende myndighed har truffet
    afgørelse. Den stat, som anmodes om bistand, kan imidlertid foretage
    sikringsakter for at bevare adgangen til inddrivelse, hvis den bliver bedt
    om det af den stat, som anmoder om bistand. Enhver berørt person kan
    ligeledes meddele den stat, som anmodes om bistand, om sådan klage. Når den
    stat, som anmodes om bistand, modtager sådanne oplysninger, skal den om
    fornødent forhandle om sagen med den stat, som anmoder om bistand.
  3. Så snart en endelig afgørelse vedrørende klagen er truffet, skal den stat,
    som anmoder om bistand, eller den stat, som anmodes om bistand, underrette
    den anden stat om afgørelsen og dens betydning for anmodningen om bistand.

top

Artikel 40 Omkostninger

  • Almindelige omkostninger, som er pådraget i forbindelse med ydelse af bistand,
    skal bæres af den stat, som anmodes om bistand. Ekstraordinære omkostninger skal
    bæres af den stat, som anmoder om bistand.

top

Kapitel V

Beskyttelse af skatteydere og fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler

top

Artikel 41 Ikke-diskriminering

  1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende
    stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er
    anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne
    krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med
    hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne
    i artikel 2, stykke 4, skal denne bestemmelse også finde anvendelse på
    personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
    stater.
  2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
    stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i
    denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der
    driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som
    forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er
    hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige
    begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den kun indrømmer personer,
    der er hjemmehørende inden for dens eget område.
  3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller
    artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre
    betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en
    person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved
    fastsættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
    betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i
    den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i
    en stat har til en person hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes
    ved fastsættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under
    samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person
    hjemmehørende i den førstnævnte stat.
  4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes
    eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der
    er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte
    stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er
    anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne
    krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller
    måtte blive undergivet.
  5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde
    anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

top

Artikel 42 Forhandlinger

  1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig
    aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
    hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten i almindelighed
    eller i enkelt tilfælde. De kan også forhandle om undgåelse af
    dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet af overenskomsten, eller
    om indgåelse af særlige aftaler til løsning af spørgsmål, som har
    forbindelse med skatter i overenskomstens forstand, og som opstår på grund
    af staternes forskellige metoder til fastsættelse af skattegrundlaget eller
    af andre grunde. De kan desuden forhandle med henblik på at formindske eller
    undgå andre vanskeligheder, som opstår på grund af forskelligheder i deres
    respektive skattelove og med henblik på at træffe foranstaltninger mod
    international skatteomgåelse og -unddragelse.
  2. I særdeleshed kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater indgå
    vejledende aftaler med henblik på

    • a) at afklare tvivlsspørgsmål med hensyn til skatter, som overenskomsten
      finder anvendelse på efter artikel 2, stykke 3;
    • b) at fastsætte, hvorledes overenskomstens bestemmelser om begrænsning, især
      bestemmelserne i artikel 10 til 12, skal gennemføres.
  3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan forhandle om
    almindelige aftaler for på grundlag af overenskomsten at sikre skatteydernes
    ret til at kræve en koordineret anvendelse af overenskomsten i begge stater
    ved fælles fortolkning eller særlige procedurer.

top

Artikel 43 Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

  1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af
    eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en
    beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
    overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i
    disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
    myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller,
    såfremt tilfældet er omfattet af artikel 41, stykke 1, for den kompetente
    myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger.
    Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den
    første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som
    ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
  2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og
    hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning, søge at løse
    sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden
    kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
    overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
    uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters
    interne lovgivning.
  3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan rådføre sig med
    hinanden efter artikel 42 eller de ovenstående bestemmelser i denne artikel,
    i særdeleshed med henblik på at nå enighed som vidt som muligt om

    • a) den samme henføring af fortjeneste til et foretagende i en kontraherende
      stat og til dets faste driftssted beliggende i den anden kontraherende stat;
    • b) den samme henføring af fortjeneste mellem forbundne foretagender som
      omhandlet i artikel 9;
    • c) den samme behandling af indkomst, som er sidestillet med indkomst fra
      aktier i kildestaten, og som bliver henført til anden indkomst i den anden
      stat;
    • d) den samme behandling af gæld ved beskatningen af formue, dødsboer samt
      arv og gave.

top

Artikel 44 Fremgangsmåde

  1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træde i direkte
    forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i
    overensstemmelse med artikel 42 og 43.
  2. Når det for tilvejebringelse af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder
    en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående
    af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
  3. De kompetente myndigheder kan i fællesskab pålægge et uafhængigt organ at
    give en ekspertudtalelse om en sag, som de har forelagt det.
  4. Når fremgangsmåden vedrører en konkret sag, skal de berørte personer høres.

top

Kapitel VI

Særlige bestemmelser
top

Artikel 45 Anvendelse af overenskomsten i særlige sager

  1. Bopælsstaten skal undgå dobbeltbeskatning ved indrømmelse af credit i
    henhold til artikel 24 i stedet for indrømmelse af eksemption i henhold til
    samme artikel,

    • a) hvis indkomst eller formue i de kontraherende stater er placeret under
      forskellige bestemmelser i overenskomsten eller henført til forskellige
      personer (undtagen i henhold til artikel 9), og denne konflikt ikke kan
      løses ved en fremgangsmåde i overensstemmelse med kapitel V, og hvis den
      pågældende indkomst eller formue som resultat af denne forskel i placering
      eller henføring ville forblive ubeskattet eller kun genstand for nedsat
      beskatning, eller
    • b) hvis bopælsstaten efter behørig rådføring og under forbehold for
      begrænsningerne i dens interne lovgivning giver underretning til den anden
      stat ad diplomatisk vej om anden indkomst, hvorpå den har til hensigt at
      anvende bestemmelserne i dette stykke. Underretningen skal først have
      virkning fra den første dag i det kalenderår, som følger efter det år, i
      hvilket underretningen er givet, og når alle lovbestemte betingelser om
      virkningen af underretningen efter den interne lovgivning i den stat, som
      giver underretningen, er blevet opfyldt.
  2. Denne overenskomst skal ikke kunne fortolkes således, at
    • a) en skatteyder, som drager ubehørig fordel af lovgivningen, kan omgå sine
      skattemæssige forpligtelser i en kontraherende stat;
    • b) Forbundsrepublikken Tyskland er forhindret i at påligne skatter på beløb,
      som skal medregnes i indkomsten for en person, der er hjemmehørende i
      Forbundsrepublikken Tyskland, i henhold til fjerde del af den tyske
      Aussensteuergesetz;
    • c) Danmark er forhindret i at påligne skatter i henhold til regler, som
      efter begrundelse og formål svarer til de ovenfor i litra b) nævnte regler.
    • Hvis de ovenfor nævnte bestemmelser resulterer i dobbeltbeskatning, skal de
      kompetente myndigheder rådføre sig med hinanden i henhold til artikel 43, stykke
      3, om undgåelse af dobbeltbeskatning.

top

Artikel 46 Tilbagebetaling af kildeskat

  1. Hvis skatter på udbytter, renter, royalties eller andre former for indkomst
    i en af de kontraherende stater opkræves ved indeholdelse ved kilden, skal
    retten til at opkræve kildeskat efter satsen i henhold til intern lovgivning
    ikke berøres af bestemmelserne i denne overenskomst.
  2. Den således indeholdte kildeskat skal tilbagebetales efter anmodning, i det
    omfang dens opkrævning er begrænset af denne overenskomst.
  3. Tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling er fire år efter udløbet af det
    kalenderår, i hvilket de pågældende udbytter, renter, royalties eller andre
    former for indkomst er blevet udbetalt.
  4. Den kontraherende stat, hvorfra indkomsten stammer, kan forlange en
    administrativ bekræftelse fra den kontraherende stat, hvori skatteyderen er
    hjemmehørende, med hensyn til opfyldelsen af betingelserne for fuld
    skattepligt i denne stat.
  5. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal gennemføre de
    foranstående bestemmelser ved gensidig aftale i henhold til artikel 43.
  6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale
    fastsætte anden fremgangsmåde for gennemførelsen af skattenedsættelse i
    henhold til denne overenskomst.

top

Artikel 47 Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer

  1. Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
    medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer så vel som
    embedsmænd ved internationale organisationer måtte nyde i kraft af
    folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
  2. I det omfang indkomst eller formue som følge af sådanne begunstigelser ikke
    beskattes i modtagerstaten, skal udsenderstaten have ret til at beskatte
    sådan indkomst eller formue.
  3. Uanset bestemmelserne i artikel 4, skal en fysisk person, som er medlem af
    en kontraherende stats diplomatiske, konsulære eller faste repræsentation,
    som er beliggende i den anden kontraherende stat eller i en tredje stat,
    anses ved anvendelsen af denne overenskomst for at være hjemmehørende i
    udsenderstaten, hvis

    • a) han i henhold til folkeretten ikke er underkastet beskatning i
      modtagerstaten, for så vidt angår sin indkomst fra kilder uden for denne
      stat eller sin formue, beliggende uden for denne stat, og
    • b) han i udsenderstaten er underkastet beskatning af hele sin indkomst eller
      formue på samme måde som personer, der er hjemmehørende i denne stat.
  4. Overenskomsten skal ikke gælde for internationale organisationer, for deres
    organer eller embedsmænd og for medlemmer af diplomatiske, konsulære eller
    faste repræsentationer fra en tredje stat, som opholder sig i en
    kontraherende stat og ikke i nogen af de kontraherende stater er underkastet
    beskatning af indkomst og formue på samme måde som personer, der er
    hjemmehørende der.

top

Artikel 48 Territorial udvidelse

  1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer
    udvides til enhver del af det til de kontraherende stater hørende område,
    som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som
    påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten
    finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det
    tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder
    betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de
    kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller
    på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige
    regler.
  2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af
    overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 50 også – på den måde, som
    er angivet i nævnte artikel – bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør
    på enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, til hvilken
    den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

top

Artikel 49 Ikrafttræden

  1. Denne overenskomst skal ratificeres; ratifikationsinstrumenter skal
    udveksles så hurtigt som mulig i København.
  2. Overenskomsten skal træde i kraft en måned efter udvekslingen af
    ratifikationsinstrumenterne, og dens bestemmelser skal have virkning i begge
    stater

    • a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, for det skatteår, som
      falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår, som følger
      umiddelbart efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft, og
      efterfølgende indkomstår;
    • b) for så vidt angår skatter på dødsboer og arv, for boer efter personer,
      som døde den 1. januar i det kalenderår, som følger efter det år, hvori
      overenskomsten trådte i kraft, eller senere, og for så vidt angår skatter af
      gaver, for gaver, som ydes den 1. januar i det nævnte år eller senere;
    • c) for foranstaltninger til bistand, som bliver udført den 1. januar i det
      kalenderår, som følger efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft,
      eller senere;
    • d) for så vidt angår kildeskatter på udbytter, renter og royalties, for
      beløb, som er betalt eller godskrevet den 1. januar i det kalenderår, som
      følger efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft, eller senere.
  3. Ved overenskomstens ikrafttræden skal overenskomsten, som blev underskrevet
    i København den 30. januar 1962 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og
    Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og om gensidig
    administrativ og retslig bistand vedrørende skatter af indkomst og formue
    samt erhvervsskat og ejendomsskatter ophøre med at have virkning for så vidt
    angår skatter, som denne overenskomst finder anvendelse på i henhold til med
    bestemmelserne ovenfor i stykke 2.

top

Artikel 50 Gyldighedsperiode, Opsigelse

  • Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de
    kontraherende stater kan den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår efter
    udløbet af en periode på fem år fra datoen for dens ikrafttræden, give den anden
    kontraherende stat ad diplomatisk vej skriftlig meddelelse om opsigelse, og i så
    fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning i begge stater

    • a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, for de skatteår, som er
      påbegyndt den 1. januar i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det
      år, hvori underretningen er givet, eller som begynder den 1. januar i nævnte
      kalenderår eller senere;
    • b) for så vidt angår skatter på dødsboer og arv, for boer efter personer,
      som dør den 1. januar i det kalenderår, som følger efter det år, hvori
      underretning om opsigelse er givet, eller senere, og for så vidt angår
      skatter af gaver, for gaver, som ydes den 1. januar i det nævnte år eller
      senere;
    • c) for foranstaltninger til bistand, som udføres den 1. januar i det
      kalenderår, som følger efter det år, hvori underretning om opsigelse er
      givet, eller senere;
    • d) for så vidt angår kildeskatter på udbytter, renter og royalties, for
      beløb, som bliver betalt eller godskrevet den 1. januar i det kalenderår,
      som følger efter det år, hvori underretning om opsigelse er givet, eller
      senere.
  • Udfærdiget i Bonn den 22. november 1995 i to eksemplarer, hver på dansk og tysk,
    således at begge tekster har lige gyldighed.

top

For Kongeriget Danmark

Marianne Jelved

For Forbundsrepublikken Tyskland

Peter Hartmann/Theo Waigel

Bilag

De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er
især:

  1. I Forbundsrepublikken Tyskland.

Kapitel II

  • a) Indkomstskat

(Einkommensteuer);

  • b) Selskabsskat

(Korperschaftsteuer);

  • c) Formueskat

(Vermogensteuer);

  • d) Erhvervsskat

(Gewerbesteuer);

  • e) Grundskat

(Grundsteuer);

  • f) Solidaritetstillæg på indkomst- og selskabsskat

(Solidaritatszuschlag auf die Einkommen- und Korperschaftsteuer).

Kapitel III

Afgift af arv og gave

(Erbschaft- und Schenkungsteuer);

Kapitel IV

  • a) Skatter omfattet af kapitel II og III
  • b) Omsætningsskat

(Umsatzsteuer);

  • c) Skat på grund-overdragelse

(Grunderwerbsteuer);

  • d) Forsikringsskat

(Versicherungsteuer);

  • e) Skat på motorkøretøjer

(Kraftfahrzeugsteuer);

  • f) Kirkeskatter

(Kirchensteuern);

  • g) Skat på drikkevarer

(Getrankesteuer);

  • h) Forlystelsesskat

(Vergnugungssteuer);

  • i) Tillæg ved forsinket indgivelse af selvangivelse eller forsinket
    betaling, renter og omkostninger

(Verspatungs- und Saumniszuschlage, Zinsen und Kosten);

  1. I Danmark

Kapitel II

  • a) Indkomstskatten til staten;
  • b) Den kommunale indkomstskat;
  • c) Den amtskommunale indkomstskat;
  • d) Den særlige indkomstskat;
  • e) Kirkeskatten;
  • f) Udbytteskatten;
  • g) Renteskatten;
  • h) Royaltyskatten;
  • i) Skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
  • j) Formueskatten til staten;

Kapitel III

Afgift af arv og gave

Kapitel IV

  • a) Skatter omfattet af kapitel II og III
  • b) Frigørelsesafgift;
  • c) Kommunal grundskyld;
  • d) Amtskommunal grundskyld;
  • e) Registreringsafgift og vægtafgift på motorkøretøjer;
  • f) Afgift af ansvarsforsikring af motorkøretøjer;
  • g) Renter, omkostninger og skattetillæg, som ikke er bøder.

Protokol

Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland er ved undertegnelsen i Bonn
den 22. november 1995 af Overenskomsten mellem de to Stater til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt
angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager
blevet enige om følgende bestemmelser, der skal udgøre en integrerende del af
nævnte overenskomst: I tilfælde, hvor der i overensstemmelse med den nationale
lovgivning er udvekslet oplysninger om personer i henhold til denne
overenskomst, skal følgende tillægsbestemmelser finde anvendelse:

  • a) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, må kun benytte
    sådanne oplysninger til de formål, og under de betingelser, der er fastsat i
    artikel 38.
  • b) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, skal efter anmodning
    informere den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne, om anvendelsen
    af de meddelte oplysninger og om det opnåede resultat.
  • c) Den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne, skal være forpligtet
    til at sikre, at de oplysninger, der meddeles, er nøjagtige og at de er
    nødvendige for og svarer til det formål, hvortil de meddeles. Ethvert forbud
    mod meddelelse af oplysninger, foreskrevet i den gældende nationale
    lovgivning, skal overholdes i overensstemmelse med artikel 37. Hvis det
    viser sig, at der er meddelt unøjagtige oplysninger eller oplysninger, der
    ikke burde være meddelt, skal den kontraherende stat, der modtager
    oplysningerne, omgående informeres herom. Denne stat skal være forpligtet
    til at rette eller slette sådanne oplysninger.
  • d) Efter anmodning skal den pågældende person informeres, når der meddeles
    oplysninger, der angår ham, og om anvendelsen af sådanne oplysninger. Der
    skal ikke være pligt til at give disse informationer, hvis det alt i alt
    fremgår, at det offentliges interesse i at tilbageholde dem er større end
    den pågældende persons interesse i at modtage dem. I alle andre henseender
    skal den pågældende persons ret til at blive informeret, når der meddeles
    oplysninger, der angår ham, reguleres af den nationale lovgivning i den
    kontraherende stat, hvortil anmodningen om information er fremsat.
  • e) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, skal bære ansvaret i
    overensstemmelse med dens nationale lovgivning over for enhver person, der
    måtte lide retsstridig skade som et resultat af oplysninger, der er meddelt
    i henhold til denne overenskomst. Den kontraherende stat, der modtager
    oplysningerne, kan ikke påberåbe sig over for den skadede person, at skaden
    er forårsaget af den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne.
  • f) Hvis der i den nationale lovgivning i den kontraherende stat, der
    meddeler oplysningerne, er fastsat en frist for sletning af oplysninger,
    skal denne stat tilkendegive en sådan frist, når oplysningerne meddeles.
    Uanset en sådan frist skal meddelte personoplysninger slettes, så snart de
    ikke længere er nødvendige for det formål, hvortil de blev meddelt.
  • g) Den meddelende og den modtagende kontraherende stat er forpligtet til at
    føre officielle protokoller om meddelelse og modtagelse af
    personoplysninger.
  • h) Den meddelende og den modtagende kontraherende stat er forpligtet til at
    tage effektive foranstaltninger for at beskytte meddelte personoplysninger
    mod uautoriseret adgang, uautoriserede ændringer og uautoriseret udlevering.
    Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, træder i medfør af
    artikel 49 i kraft den 25. december 1996.

Skatteministeriet, den 6. december 1996

Carsten Koch

top