Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland

Bekendtgørelse af overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland

til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt
vedrørende bistand i skattesager (af 22. november 1995).

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland som PDF-Download

Indholdsfortegnelse

Kapitel I Almindelige Bestemmelser

Art. 1 Formålet med overenskomsten
Art. 2 Overenskomstens anvendelsesområde
Art. 3 Almindelige definitioner
Art. 4 Skattemæssigt hjemsted
Art. 5 Fast driftssted

Kapitel II Beskatning af indkomst og formue

Art. 6 Indkomst af fast ejendom
Art. 7 Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Art. 8 Skibsfart, transport ad indre vandveje og luftfart
Art. 9 Indbyrdes forbundne foretagender
Art. 10 Udbytte
Art. 11 Renter
Art. 12 Royalties
Art. 13 Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande
Art. 14 Frit erhverv
Art. 15 Personligt arbejde i tjenesteforhold
Art. 16 Bestyrelseshonorarer
Art. 17 Kunstnere og sportsfolk
Art. 18 Pensioner og lignende ydelser
Art. 19 Offentlige hverv
Art. 20 Studerende
Art. 21 Andre indkomster
Art. 22 Formue
Art. 23 Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning
eller udvinding af kulbrinter
Art. 24 Undgåelse af dobbeltbeskatning

Kapitel III Beskatning af dødsboer, arv og gave

Kapitel IV Bistand i skattesager

Kapitel V Beskyttelse af skatteydere og fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler

Kapitel VI Særlige bestemmelser

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Formålet med overenskomsten

De kontraherende stater skal arbejde sammen efter denne overenskomst for at
undgå dobbeltbeskatning og for at sikre påligningen af skatter. De kontraherende
staters kompetente myndigheder skal til dette formål informere hinanden med
passende mellemrum om ændringer i deres skattelove, og de skal holde
konsultationer om, hvorledes de ovenfor nævnte formål kan opnås. De kompetente
myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden indenfor rammerne af
denne overenskomst.

top

Artikel 2 Overenskomstens anvendelsesområde

Denne overenskomst skal finde anvendelse på følgende skatter, der pålignes
på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale
myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves:
- a) Kapitel II på indkomst- og formueskatter, hvortil skal anses alle
  skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af
  indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse
  af rørlig formue eller fast ejendom, så vel som skatter på
  formueforøgelse;
- b) Kapitel III på skatter i boer, af arv og af gave, hvortil skal anses
  skatter,
  - aa) der pålignes som følge af død i form af skatter på dødsboets
    corpus (bomassen), som skatter på arv, som overførselsafgifter eller
    som skatter på donationes mortis causa (dødsgaver), eller
  - bb) der pålignes på overførsler inter vivos (i levende live), men
    kun, fordi sådanne overførsler sker uden eller for mindre end fuldt
    vederlag;
- c) Kapitel IV på skatter af enhver art og beskrivelse, med mindre andet
  fremgår af sammenhængen, men ikke for toldafgifter, eneretsafgifter
  eller forbrugsafgifter; moms og luksusskatter anses ikke for at være
  forbrugsafgifter i dette kapitel.
De gældende skatter, som kapitlerne i overenskomsten skal finde anvendelse
på, er opregnet i bilaget til overenskomsten.
Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller
væsentlig samme art, der pålignes efter overenskomstens undertegnelse som
tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.
Denne overenskomst skal finde anvendelse på følgende:
- a) Kapitel II på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de
  kontraherende stater;
- b) Kapitel III på
  - aa) dødsboer og arv i tilfælde, hvor arvelader på dødstidspunktet
    var hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater, og
  - bb) gaver i tilfælde, hvor giveren på gavetidspunktet var
    hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater;
- c) Kapitel IV på enhver person, uanset han er hjemmehørende eller
  statsborger i en kontraherende stat eller en anden stat.

top

Artikel 3 Almindelige definitioner

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende
udtryk den nedenfor angivne betydning:
- a) Udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat«
  betyder Forbundsrepublikken Tyskland eller Kongeriget Danmark alt efter
  sammenhængen, og udtrykket »staterne« betyder Forbundsrepublikken
  Tyskland eller Kongeriget Danmark;
- b) udtrykket »Forbundsrepublikken Tyskland« betyder det område, hvor
  Forbundsrepublikken Tysklands skattelove gælder, så vel som området med
  havbunden, dens undergrund og de overliggende vande, som støder op til
  Forbundsrepublikken Tysklands territorialfarvand, i det omfang
  Forbundsrepublikken Tyskland i overensstemmelse med folkeretten udøver
  suverænitetsrettigheder og jurisdiktion der med efterforskning og
  udnyttelse af naturforekomster;
- c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
  område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning
  og i overensstemmelse med folkeretten er eller senere måtte blive
  betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
  suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af
  naturforekomster på havbunden, dens undergrund og de overliggende vande
  og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk
  efterforskning og udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke
  Færøerne og Grønland;
- d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person og et selskab;
- e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
  sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
  person;
- f) udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i
  lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.
  Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,
  husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
  rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
  brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller
  faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at
  udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe,
  både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom;
- g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
  den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som
  drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
  foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
  kontraherende stat;
- h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib
  eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse
  har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet
  eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
  kontraherende stat;
- i) udtrykket »ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del
  af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
  stat« omfatter alle formuegoder, hvis overdragelse eller overførsel er
  undergivet en skat, der er omfattet af kapitel III i overenskomsten;
- j) udtrykket »statsborger« betyder
  - aa) for så vidt angår Tyskland, enhver tysker som omhandlet i § 116,
    stykke 1, i Forbundsrepublikken Tyskland’s grundlov og enhver
    juridisk person, interessentskab eller forening, der består i kraft
    af den gældende lovgivning i Forbundsrepublikken Tyskland;
  - bb) for så vidt angår Danmark, enhver fysisk person, der har
    statsborgerret i Danmark, og enhver juridisk person, interessentskab
    eller forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i
    Danmark;
- k) udtrykket »kompetent myndighed« betyder
  - aa) for så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland,
    Forbundsfinansministeriet eller det organ, hvortil det har delegeret
    sin myndighed;
  - bb) for så vidt angår Danmark, skatteministeren eller hans
    befuldmægtigede stedfortræder.
Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre
andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,
tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter,
hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

top

Artikel 4 Skattemæssigt hjemsted

I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat«
- a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i
  henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
  hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.
  Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat
  er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende
  formue;
- b) for så vidt angår skatter i boer, af arv eller af gave, en person,
  som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der med
  hensyn til et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens
  sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog
  ikke en person, hvis bo eller hvis gave er skattepligtig i denne stat
  udelukkende på grund af formuegoder, som befinder sig der.
I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter
følgende regler:
- a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han
  har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin
  rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den
  stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske
  forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
- b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
  livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
  nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat,
  i hvilken han sædvanligvis har ophold;
- c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
  har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være
  hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
- d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
  statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de
  kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være
hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

top

Artikel 5 Fast driftssted

I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast
forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis
udøves.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
- a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,
- b) en filial,
- c) et kontor,
- d) en fabrik,
- e) et værksted, og
- f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
  sted, hvor naturforekomster udvindes.
Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted,
hvis det varer mere end 12 måneder.
Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast
driftssted« anses for ikke at omfatte:
- a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
  eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
- b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
  til oplagring, udstilling eller udlevering;
- c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
  til bearbejdelse eller forarbejdelse hos et andet foretagende;
- d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
  indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
- e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
  enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende art for
  foretagendet;
- f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til udøvelse af
  flere af de i litra a) – e) nævnte formål, forudsat, at virksomheden på
  det faste forretningssted, der er et resultat af denne kombination, er
  af forberedende eller hjælpende art.
I tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som
omhandles i stykke 6, handler på et foretagendes vegne og har og
sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler
i foretagendets navn, anses foretagendet uanset bestemmelserne i stykke 1 og
2 for ved anvendelsen af kapitel II at have fast driftssted i denne stat med
hensyn til enhver virksomhed, som han foretager for foretagendet, medmindre
hans virksomhed er begrænset til sådanne, som nævnt i stykke 4, som, hvis
den udøves gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i
pågældende stykke.
Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en
kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat
gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat
at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller
på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig
selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det
andet.

top

Kapitel II

Beskatning af indkomst og formue
top

Artikel 6 Indkomst af fast ejendom

Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- og skovbrug), der er
beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører
fra direkte brug, udlejning eller bortforpagtning så vel som fra enhver
anden form for benyttelse af fast ejendom.
Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse på indkomst af
fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,
der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

top

Artikel 7 Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun
beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i
den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted.
Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes
i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan
henføres til dette faste driftssted.
I tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, skal der under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 i
hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste,
som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og
uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på
samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold
afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt
at fradrage udgifter, som er afholdt for det faste driftssted, herunder
udgifter til ledelse og almindelig administration, hvad enten de er afholdt
i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
I det omfang det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den
fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at
fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi
dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.
Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der
henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år,
medmindre der er god og fyldestgørende grund for en anden fremgangsmåde.
I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse
andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

top

Artikel 8 Skibsfart, transport ad indre vandveje og luftfart

Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan
kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde. Sådan fortjeneste omfatter også indkomst indvundet af
foretagendet ved anvendelse, vedligeholdelse eller udlejning af containere
(herunder anhængere, pramme og lignende materiel til transport af
containere), anvendt til transport af varer i international trafik, hvis
denne indkomst udgør en del af den fortjeneste, som er omhandlet i den
foregående sætning.
Fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved transport ad indre
vandveje, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver
skibsfartsvirksomhed, eller transportvirksomhed ad indre vandveje, har sit
sæde om bord på et skib eller en båd, skal foretagendet anses for at have
sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet eller båden har sit
hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i
hvilken skibets eller bådens reder er hjemmehørende.
Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved
deltagelse i en pool, i et forretningsfællesskab (joint business) eller i en
international driftsorganisation.
Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske
luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i
stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer
til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian
Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

top

Artikel 9 Indbyrdes forbundne foretagender

I tilfælde, hvor
- a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
  deltager i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i
  den anden kontraherende stat, eller
- b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
  kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende
  stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i
denne stat medregner, og i overensstemmelse hermed beskatter, fortjeneste,
som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i
denne anden stat, og denne anden kontraherende stat er enig i, at den
således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to
foretagender havde været de samme, som ville være aftalt mellem uafhængige
foretagender, så skal denne anden stat foretage en dertil svarende
regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, i det
omfang dette er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning. Ved reguleringen
skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig
med hinanden.

top

Artikel 10 Udbytte

Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i
denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets
retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette
stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste,
hvoraf udbyttet er udbetalt.
Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af
udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte
ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Dette
stykke berører ikke en gunstigere behandling af udbyttet i henhold til
direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT nr. L225/6).
Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, »jouissance«
aktier eller »jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller
andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i
fortjeneste, såvel som anden indkomst, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende. Udtrykket »udbytte«
omfatter ligeledes i Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers
indkomst fra hans deltagelse som sådan, indkomst fra et »partiarisches
Darlehen«, »Gewinnobligationer« og lignende overskudsafhængig afkast så vel
som udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger.
Uanset stykke 2 og 3 kan indkomst, som oppebæres fra rettigheder eller
fordringer, der deltager i overskud (herunder i Forbundsrepublikken Tyskland
en stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan eller fra et
»partiarishes Darlehen« eller »Gewinnobligationer«), beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, i henhold til lovgivningen i denne
stat, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens
overskud. Den skat som pålignes må dog ikke overstige 25 pct. af
bruttobeløbet af denne indkomst.
Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 5 skal ikke finde anvendelse, såfremt
udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må
denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, undtagen i det omfang udbyttet udbetales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang den aktiebesiddelse,
som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse
med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden
stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på
ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller
indkomst hidrørende fra denne anden stat.

top

Artikel 11 Renter

Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der
er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er
den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af
enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og
hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer
eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til
sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som
følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.
Udtrykket »renter« omfatter dog ikke indkomst, som er omfattet af artikel
10.
Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes
retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv
i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som
ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne
henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
I tilfælde, hvor der er en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, og
det som rente betalte beløb overstiger – uanset af hvilken grund – det
rentebeløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige
ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel ikke finde anvendelse på det overskydende
rentebeløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

top

Artikel 12 Royalties

Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person
er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der
modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver
ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde
herunder spillefilm, film- eller videobåndoptagelser til fjernsyn eller
optagelser til radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller model,
tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for oplysninger om
industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og
den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel
14 finde anvendelse.
I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og
den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket,
at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed
eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville
være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den
nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne
artikel ikke finde anvendelse på det overskydende beløb. I så fald skal det
overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser
i denne overenskomst.

top

Artikel 13 Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande

Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
erhverver ved afhændelse af fast ejendom som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Fortjeneste ved
afhændelse af aktier, rettigheder eller en andel i et selskab, enhver anden
juridisk person eller et interessentskab, hvis aktiver hovedsagelig består
af, eller af rettigheder til, fast ejendom, der er beliggende i en
kontraherende stat, eller af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig
består af, eller af rettigheder til, sådan fast ejendom, der er beliggende i
en kontraherende stat, kan beskattes i den stat, hvori den faste ejendom er
beliggende.
Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af
erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig
formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den
anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et
sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller
af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, af både, der anvendes ved transport ad indre vandveje,
eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe,
luftfartøjer eller både, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Artikel 8, stykke 3, skal
finde tilsvarende anvendelse.
- Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske
  luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i
  dette stykke kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til
  den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines
  System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).
Indkomst eller fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i
stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvori afhænderen er hjemmehørende.
I tilfælde, hvor en fysisk person, som var hjemmehørende i en kontraherende
stat for en periode af mindst 5 år, og som er blevet hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, skal stykke 4 ikke berøre den førstnævnte stats
ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte personen af
værdistigning på aktier op til flytningen af hjemsted. Når aktierne
efterfølgende afhændes og fortjenesten ved sådan afhændelse bliver beskattet
i den anden kontraherende stat i henhold til stykke 4, skal den anden stat
indrømme fradrag i skatten af den indkomst for et beløb svarende til den
indkomstskat, som var betalt i den førstnævnte stat. Et sådant fradrag skal
dog ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden
fradraget er indrømmet, som kan henføres til den indkomst, som kan beskattes
i førstnævnte stat i henhold til første sætning i dette stykke.

top

Artikel 14 Frit erhverv

Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter
oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan
kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til
stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med
henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted,
kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan
henføres til dette faste sted.
Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær,
kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig
virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

top

Artikel 15 Personligt arbejde i tjenesteforhold

Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke medfører andet,
kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag,
som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i
tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, såfremt:
- a) arbejdet er udført i den anden stat i en periode eller i perioder,
  der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og
- b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der
  ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
- c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
  arbejdsgiveren har i den anden stat.
Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller
luftfartøj, der anvendes i international trafik eller om bord på en båd, der
anvendes til transport af indre vandveje, beskattes i den kontraherende
stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. I tilfælde,
hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for
personligt arbejde udført på et luftfartøj, drevet af Scandinavian Airlines
System (SAS) i international trafik, kan et sådant vederlag kun beskattes i
Danmark.
Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse for vederlag for
arbejde inden for rammerne af professionel udlejning af arbejdskraft. I
henhold til artikel 43 skal de kompetente myndigheder indgå de nødvendige
aftaler for at undgå dobbelt påligning af kildeskatter og for at sikre begge
kontraherende staters skattekrav.

top

Artikel 16 Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende betalinger, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Løn, gage og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, eller flere sådanne personer i
egenskab af funktionær, der efter erhvervslovgivningen er ansvarlig for
ledelsen af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.

top

Artikel 17 Kunstnere og sportsfolk

Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 kan indkomst, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende
kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller
musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed, udøvet i denne egenskab
i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende
kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder
kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst,
uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportmandens virksomhed
udøves.
Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse for virksomhed fra
kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg i en kontraherende stat
udelukkende eller i væsentligt omfang direkte eller indirekte er støttet af
offentlige midler fra den anden kontraherende stat.

top

Artikel 18 Pensioner og lignende ydelser

Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan
pensioner og lignende betalinger, der udbetales for tidligere personligt
arbejde i tjenesteforhold til en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, som en fysisk person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer i henhold til
sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne
anden stat.
Pensioner og andre periodiske eller ikke-periodiske betalinger, som en
kontraherende stat eller en anden juridisk person under denne stats
offentligretlige eller privatretlige lovgivning yder som godtgørelse for
skade, der er opstået som følge af krigshandlinger eller politisk
forfølgelse, kan kun beskattes i denne stat.
For så vidt angår en fysisk person, som var hjemmehørende i en kontraherende
stat og som er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal
stykke 1 eller artikel 21 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i
henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, andre lignende
betalinger og livrenter, som tilfalder en sådan fysisk person fra den
førstnævnte stat, med mindre en sådan fysisk person blev hjemmehørende i den
anden stat, før denne overenskomst trådte i kraft.
Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til
fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller
et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at
præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller
penges værdi.
Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en
kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat. Ved
fastsættelsen af skattepligtig indkomst for en fysisk person, der er
hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, skal der indrømmes fradrag for
underholdsbidrag og lignende beløb, som er betalt til en fysisk person, der
er hjemmehørende i Danmark, med det beløb, som ville være indrømmet, hvis
den sidstnævnte person var omfattet af fuld skattepligt til
Forbundsrepublikken Tyskland.

top

Artikel 19 Offentlige hverv

Vederlag – undtagen pensioner – der udbetales af en kontraherende stat, en
enkeltstat (»Land«), en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller
en anden juridisk person under den offentligretlige lovgivning i en af de to
stater til en fysisk person for udførelse af hverv, kan kun beskattes i
denne stat. Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, hvis den fysiske
person er hjemmehørende i denne stat og ikke er statsborger i den
førstnævnte stat, og den førstnævnte stat ikke i henhold til dens lovgivning
har hjemmel til at påligne den i første sætning omhandlede skat.
Pensioner, som udbetales af en kontraherende stat, en enkeltstat (»Land«),
en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller en anden juridisk
person under den offentligretlige lovgivning i en af de to stater til en
fysisk person for tidligere udførelse af hverv, kan kun beskattes i denne
stat.
Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag
og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en enkeltstat
(»Land«), en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller en anden
juridisk person under den offentligretlige lovgivning i en af de to stater.
Stykke 1 og, i tilfælde af litra a) nedenfor, stykke 1 og 2 skal også finde
anvendelse for beløb, som er betalt
- a) for så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland af »Deutsche Post AG«,
  »Deutsche Postbank AG«, »Deutsche Telekom AG«, og »Deutsche Bundesbahn
  AG«, til tjenestemænd, så vel som beløb betalt af den tyske centralbank
  (»Deutsche Bundesbank«), og for så vidt angår Danmark af Post- og
  Telegrafvæsenet, Danske Statsbaner og Danmarks Nationalbank;
- b) af eller på vegne af det tyske Goethe Institut eller Det Danske
  Kulturinstitut, så vel som andre lignende eller tilsvarende
  institutioner, som bestemmes af de kontraherende staters kompetente
  myndigheder, for hverv udført for disse institutioner;
- c) som et udligningstillæg fra offentlige midler i en kontraherende stat
  til lærer-personale, som er midlertidigt ansat i den anden kontraherende
  stat, og for sådanne beløb, som betales direkte eller indirekte fra
  offentlige midler af institutioner, som bestemmes af de kontraherende
  staters kompetente myndigheder.

I tilfælde, hvor sådanne beløb ikke er skattepligtige i den kontraherende
stat, hvorfra de er betalt, skal bestemmelserne i artikel 15 finde anvendelse.

top

Artikel 20 Studerende

Beløb, som en studerende, erhvervspraktikant eller lærling, som er eller
umiddelbart før besøget i en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i
studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller
sin uddannelse, skal ikke beskattes i den førstnævnte stat under forudsætning
af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

top

Artikel 21 andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende
person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler, kan, uanset
hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end
indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 3, stykke 1, litra f),
såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til
grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

top

Artikel 22 Formue

Fast ejendom, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som
et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
eller rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, både, der
anvendes ved transport ad indre vandveje, samt rørlig formue, som er knyttet
til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 8, stykke 3, skal finde tilsvarende anvendelse.
- Med hensyn til formue i det danske, norske og svenske luftfartskonsortium
  Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i dette stykke kun
  finde anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel i konsortiet,
  der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det
  Danske luftfartsselskab (DDL).
Al anden formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

top

Artikel 23 Virksomhed i forbindelse med forunders☼gelser, efterforskning
eller udvinding af kulbrinter

Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver virksomhed i forbindelse med
forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter i den anden
kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve
virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast
driftssted eller fast sted.
Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor
virksomheden er udøvet i en periode eller perioder, der sammenlagt ikke
overstiger 30 dage i en 12 måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke
skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med
et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det
foretagende, til hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er
væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, skal boreplatform-virksomhed udøvet
uden for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden er udøvet i
en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en
18 måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid
virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet
foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende,
til hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig
den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan fortjeneste, der oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved transport med skib
eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den
anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med
forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, eller ved
drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed,
kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i
tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, som
omhandlet i stykke 4, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15,
stykke 3.
Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal kapitalgevinst på boreplatforme
anvendt i forbindelse med den i stykke 3 nævnte virksomhed, som anses for
oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, når
boreplatform-virksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden
kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved
anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »kapitalgevinst« det beløb,
hvormed markedsværdien på tidspunktet for overførslen overstiger restværdien
på dette tidspunkt forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.

top

Artikel 24 Undgåelse af dobbeltbeskatning

For så vidt angår en person, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken
Tyskland, bestemmes beskatningen efter følgende regler:
- a) Såfremt bestemmelserne i litra b) ikke finder anvendelse, skal der fra
  grundlaget for tysk skat undtages indkomst fra Danmark og i Danmark
  beliggende formuegoder, som i henhold til denne overenskomst kan beskattes i
  Danmark. Forbundsrepublikken Tyskland forbeholder sig dog retten til at tage
  hensyn til den således undtagne indkomst eller formuegode ved fastsættelsen
  af skattesatsen.
  
  Med hensyn til udbytte skal de foranstående bestemmelser kun finde anvendelse,
  når udbyttet er betalt til et selskab, som er hjemmehørende i
  Forbundsrepublikken Tyskland, af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og
  hvori mindst 10 pct. af kapitalen er direkte ejet af det tyske selskab. For så
  vidt angår formueskatter, skal der fra grundlaget for tysk skat ligeledes
  undtages enhver aktiebeholdning, hvoraf udbytter, såfremt sådanne betales, i
  henhold til den umiddelbart foranstående sætning ville være undtaget fra
  beskatningsgrundlaget.
- b) Under forbehold for de tyske skatteregler om fradrag for udenlandsk skat,
  skal der indrømmes fradrag i tysk indkomstskat for dansk skat, som er betalt
  i henhold til lovgivningen og i overensstemmelse med denne overenskomst af
  følgende typer af indkomst:
  - aa) udbytte, som ikke er omfattet af litra a);
  - bb) indkomst, som kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 13, stykke
    1, anden sætning, artikel 15, stykke 4, artikel 16, artikel 17, artikel 18,
    stykke 4, og artikel 23.
- c) Når et selskab, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland,
  udlodder indkomst, som er oppebåret fra kilder i Danmark, skal litra a) og
  b) ikke udelukke en kompenserende påligning af selskabsskat på sådanne
  udlodninger i henhold til bestemmelserne i skattelovgivningen i
  Forbundsrepublikken Tyskland.
Dobbeltbeskatning skal undgås således i Danmark:
- a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller
  ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan
  beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, skal Danmark, såfremt
  bestemmelserne i litra f) ikke medfører andet, indrømme
  - aa) fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
    indkomstskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat, som falder på
    indtægten), som er betalt i Forbundsrepublikken Tyskland;
  - bb) fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til den
    formueskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat, som falder på
    formuen), som er betalt i Forbundsrepublikken Tyskland.
- b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige
  den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag,
  der svarer til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes
  i Forbundsrepublikken Tyskland.
- c) Såfremt bestemmelserne i litra d) ikke medfører andet, skal udbytte,
  udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland,
  til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller
  indirekte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende
  selskab, være fritaget for dansk skat.
- d) Bestemmelserne i litra c) skal kun finde anvendelse i det omfang,
  - aa) indkomsten, hvoraf udbytterne er betalt, har været omfattet af den
    almindelige selskabsbeskatning i Forbundsrepublikken Tyskland, eller af en
    skat i Forbundsrepublikken Tyskland eller i en anden stat, som kan
    sammenlignes med dansk skat; eller
  - bb) det, for så vidt angår udbytter, betalt af et selskab, der er
    hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, drejer sig om udbytter, som
    vedrører aktier eller andre rettigheder i et selskab, der er hjemmehørende i
    en tredje stat, og som ville være fritaget for dansk skat, hvis disse aktier
    eller rettigheder var ejet direkte af det selskab, der er hjemmehørende i
    Danmark.
- e) For så vidt angår udbytter, betalt af et selskab, der er hjemmehørende i
  Forbundsrepublikken Tyskland, til et selskab, der er hjemmehørende i
  Danmark, og som ejer direkte eller indirekte mindst 10 pct. af
  aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbytterne
  ikke er fritaget for dansk skat i henhold til bestemmelserne i litra c), ved
  beregningen af fradrag tages hensyn til den tyske skat (herunder den del af
  erhvervsskatten, som falder på indtægten), som skal svares af det
  udbyttebetalende selskab af den fortjeneste, hvoraf udbytterne er betalt.
- f) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller
  ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
  beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, eller som i henhold til
  bestemmelsen i artikel 15, stykke 1 og 3, kan beskattes i
  Forbundsrepublikken Tyskland, kan Danmark medregne denne indkomst eller
  formue i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i indkomstskatten
  eller formueskatten med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som
  svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller formue, der ejes i
  Forbundsrepublikken Tyskland.
- g) For indkomst, der kan beskattes i Tyskland i henhold til artikel 15,
  stykke 1 og 3, skal bestemmelserne i litra f) kun finde anvendelse i
  tilfælde, hvor der for de kompetente myndigheder i Danmark forelægges
  dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat på denne
  indkomst.
Ved anvendelsen af denne overenskomst skal fortjeneste eller indkomst for en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, anses for at hidrøre
fra kilder i den anden kontraherende stat, hvis de er beskattet i den anden
kontraherende stat i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst.

top

Kapitel III Beskatning af dødsboer, arv og gave

Beskatning af dødsboer, arv og gave
top

Artikel 25 Beskatningsregler

Fast ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave
ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er
beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Et foretagendes rørlige formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en
del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og
- a) som udgør erhvervsformuen i et fast driftssted, der er beliggende i den
  anden kontraherende stat, eller
- b) som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv eller anden virksomhed af
  selvstændig karakter, og som hører til et fast sted i den anden
  kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
Al anden formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave
ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan,
uanset hvor den befinder sig, kun beskattes i denne stat, med mindre andet
er bestemt i artikel 26.

top

Artikel 26 Undgåelse af dobbeltbeskatning

For så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland, skal dobbeltbeskatning
undgås på følgende måde:
- a) Såfremt arveladeren ved sin død eller giveren på gavetidspunktet var
  hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, skal Forbundsrepublikken
  Tyskland, med forbehold af bestemmelserne i tysk lovgivning om fradrag for
  udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til tysk
  lovgivning, for skat betalt i Danmark på formue, som kan beskattes i Danmark
  i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
- b) Såfremt den begunstigede ved arveladers død eller på gavetidspunktet var
  hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, kan Forbundsrepublikken
  Tyskland beskatte al formue, som er erhvervet af denne person, men skal, med
  forbehold af bestemmelserne i tysk lovgivning om fradrag for udenlandsk
  skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til tysk
  lovgivning, for skat betalt i Danmark på formue, som ikke kan beskattes i
  Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning undgås efter følgende
regler:
- a) Såfremt arveladeren ved sin død eller giveren på gavetidspunktet var
  hjemmehørende i Danmark, skal Danmark med forbehold af bestemmelserne i
  dansk lovgivning om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat,
  som er pålignet i henhold til dansk lovgivning, for skat betalt i
  Forbundsrepublikken Tyskland på formue, som kan beskattes i
  Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.
- b) Såfremt den begunstigede ved arveladers død eller på gavetidspunktet var
  hjemmehørende i Danmark, kan Danmark beskatte al formue, som er erhvervet af
  denne person, men skal, med forbehold af bestemmelserne i dansk lovgivning
  om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i
  henhold til dansk lovgivning, for skat betalt i Forbundsrepublikken Tyskland
  på formue, som ikke kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 25, stykke
  1 og 2.
Fradraget efter stykke 1 og 2 skal dog ikke kunne overstige den del af den
tyske, henholdsvis danske skat, som er beregnet før fradraget, som kan
henføres til den formue, for hvilken der er indrømmet fradrag.

top

Artikel 27 5 års regel

Hvis arvelader på tidspunktet for sin død eller giveren på gavetidspunktet
- a) var statsborger i en kontraherende stat uden samtidigt at være
  statsborger i den anden kontraherende stat,
- b) var fuld skattepligtig i førstnævnte stat i henhold til denne stats
  skattelovgivning, og
- c) havde været hjemmehørende i den anden stat ifølge artikel 4, stykke 1,
  litra b) i en periode, som ikke overstiger 5 år,
Stykke 1 skal finde tilsvarende anvendelse på en arving eller begunstiget,
som på tidspunktet for arvefaldet eller gaven selv opfylder betingelserne,
som er stillet i stykke 1.

top

Artikel 28 Fradrag af gæld

Gæld, som særligt er sikret i de i artikel 25 omtalte formuegoder, skal
fradrages i værdien af disse formuegoder. Gæld, der ikke særligt er sikret i
de i artikel 25 nævnte formuegoder, men som hidrører fra erhvervelse,
ændring, reparation eller vedligeholdelse af disse, skal fradrages i værdien
af disse formuegoder.
Såfremt bestemmelserne i stykke 1 ikke medfører andet, skal gæld, der er
knyttet til et fast driftssted som omtalt i artikel 25, stykke 2, eller til
et fast sted som omtalt i artikel 25, stykke 2, fradrages henholdsvis i
værdien af det faste driftssted eller det faste sted.
Anden gæld skal fradrages i værdien af de formuegoder, på hvilke artikel 25
finder anvendelse.
Såfremt en gæld overstiger værdien af de formuegoder, fra hvilke den i
henhold til bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan fradrages i en kontraherende
stat, skal det overskydende beløb fradrages i værdien af andre formuegoder,
der er skattepligtige i denne stat.
Enhver overskydende gæld, der fortsat resterer i en kontraherende stat efter
de i stykke 3 eller 4 nævnte fradrag, skal fradrages i værdien af de
formuegoder, der er skattepligtige i den anden kontraherende stat.
I tilfælde, hvor bestemmelserne i stykke 1 til 5 måtte forpligte en
kontraherende stat til at fradrage gæld i større omfang end hjemlet i denne
stats lovgivning, skal disse nævnte bestemmelser kun finde anvendelse i det
omfang, den anden kontraherende stat ikke er forpligtet til at fradrage den
samme gæld i henhold til lovgivningen i denne anden stat.

top

Kapitel IV Bistand i skattesager

Bistand i skattesager

top

Artikel 29 Genstand for bistand

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal yde hinanden
bistand. Sådan bistand skal omfatte
- a) udveksling af oplysninger,
- b) bistand ved inddrivelse, herunder sikringsakter, og
- c) forkyndelse af dokumenter.
Sådan bistand skal også omfatte fastsættelse og anden foranstaltning til
fordel for skatteyderen så vel som til undgåelse af dobbeltbeskatning. Dette
skal i særdeleshed gælde for samtidige foranstaltninger truffet af
skattemyndighederne. Hvis foranstaltninger til bistand medfører
dobbeltbeskatning, skal den undgås ved gensidig aftale efter artikel 43.
Skattedomstole i de kontraherende stater skal med hensyn til de skatter, som
er omfattet af deres kompetence og denne overenskomst, efter anmodning yde
hinanden juridisk bistand, formidlet af de kompetente myndigheder og i
overensstemmelse med denne overenskomst.

top

Artikel 30 Oplysninger efter særlig anmodning

Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat yde den stat, som anmoder om
bistand, alle oplysninger, som er nødvendige for denne stat for påligning og
opkrævning af skat eller for inddrivelse og tvangsinddrivelse af skattekrav
eller for anvendelse af denne overenskomst.

top

Artikel 31 Oplysninger uden særlig anmodning

Den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal uden forudgående
anmodning videregive oplysninger, hvorom den har kendskab, til den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat, under følgende
omstændigheder:
- a) når den har grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i
  den anden kontraherende stat;
- b) når en skattepligtig person opnår en nedsættelse eller en fritagelse for
  skat i en kontraherende stat, som kan medføre en forøget skat eller en
  skattepligt i den anden kontraherende stat;
- c) når forretningstransaktioner mellem en person, som er skattepligtig i en
  kontraherende stat, og en person, som er skattepligtig i den anden
  kontraherende stat, ledes gennem et eller flere lande på en sådan måde, at
  en skattebesparelse kan blive følgen i en af de kontraherende stater eller i
  dem begge;
- d) når den har grund til at antage, at en skattebesparelse kan blive følgen
  af kunstige overførsler af fortjeneste inden for en gruppe af foretagender;
- e) når oplysninger, som er fremsendt til en kontraherende stat fra den
  kompetente myndighed i den anden kontraherende stat, har gjort det muligt at
  fremskaffe oplysninger, som kan være af betydning for skattepåligningen i
  den sidstnævnte stat.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan også, uden
forudgående anmodning, og med skyldig hensyntagen til deres interne
lovgivning sende hinanden oplysninger om ensartede sager, som de får
kendskab til i et større antal, og som kan være af betydning ved påligningen
og opkrævningen af skatter eller ved inddrivelse og tvangsinddrivelse af
skattekrav. Dette skal være betinget af indgåelsen af en passende aftale
mellem de kompetente myndigheder. En sådan aftale skal offentligt
bekendtgøres, inden videregivelse af oplysninger påbegyndes.

top

Artikel 32 Indbyrdes modstridende oplysninger

Hvis den kompetente myndighed i en kontraherende stat fra den kompetente
myndighed i den anden kontraherende stat modtager oplysninger om en persons
skatteforhold, der forekommer den at være i modstrid med oplysninger, som den er
i besiddelse af, skal den give underretning herom til den kompetente myndighed i
den anden stat.

top

Artikel 33 Inddrivelse af skattekrav

Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal
den anden kontraherende stat, under forbehold af bestemmelserne i stykke 5
og artikel 34, inddrive den førstnævnte stats skattekrav, som om de var dens
egne skattekrav.
Bestemmelserne i stykke 1 skal kun finde anvendelse for skattekrav, for
hvilke der er udstedt et instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i den
stat, der fremsætter anmodningen, og som ikke mere kan bestrides.
Med hensyn til skattekrav vedrørende en arvelader eller dennes bo, skal den
stat, som anmodes om bistand, inddrive sådanne krav indtil værdien af boet
eller af de formuegoder, som er erhvervet af hver af de berettigede i boet,
alt efter hvorvidt kravet skal inddrives i boet eller hos de berettigede i
boet.
Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal
den anden kontraherende stat foretage sikringsakter med henblik på
inddrivelse af ethvert skattebeløb, selv om kravet er bestridt, eller et
instrument, der hjemler inddrivelse, alene er udstedt på foreløbigt grundlag
eller til sikringsformål.
Det skattekrav, med hensyn til hvilket der ydes bistand med inddrivelsen,
skal ikke i den kontraherende stat, som anmodes om bistand, nyde nogen
fortrinsret, som specielt indrømmes skattekrav i denne stat.
Den kontraherende stat, som anmodes om bistand, kan indrømme henstand med
betaling eller afdragsvis betaling, hvis dens lovgivning eller
forvaltningspraksis hjemler dette i lignende tilfælde, men den skal
underrette den anden kontraherende stat herom.

top

Artikel 34 Forældelsesfrister

Spørgsmål om forældelsesfrister for et skattekrav skal afgøres i henhold til
lovgivningen i den kontraherende stat, som anmoder om bistand. Den
kontraherende stat, som anmodes om bistand, er ikke pligtig til at inddrive
kravet, hvis det ikke kunne inddrives i henhold til dens egen lovgivning.
Anmodningen om inddrivelse skal indeholde oplysninger om den gældende
forældelsesfrist for skattekravet.
Inddrivelsesforanstaltninger, som er truffet af den stat, der anmodes om
bistand, i medfør af en anmodning om bistand, og som i henhold til
lovgivningen i denne stat ville suspendere eller afbryde den i stykke 1
nævnte forældelsesfrist, skal også have denne virkning ifølge lovgivningen i
den stat, som anmoder om bistand. Den stat, som anmodes om bistand, skal
give den stat, som anmoder om bistand, meddelelse om sådanne
foranstaltninger.

top

Artikel 35 Forkyndelse af dokumenter

Enhver kontraherende stat kan sende dokumenter direkte gennem postvæsenet
til en person inden for den anden kontraherende stats område.
Efter anmodning af en kontraherende stat skal den anden kontraherende stat
for adressaten forkynde dokumenter, herunder dokumenter vedrørende
retsafgørelser, som udgår fra den stat, som anmoder om bistand, og som
vedrører en skat, omfattet af denne overenskomst.
Den stat, som anmodes om bistand, skal foretage forkyndelse af dokumenter:
- a) på en måde, som er fastsat i dens egen lovgivning vedrørende forkyndelse
  af dokumenter af væsentlig samme art;
- b) i det omfang det er muligt, på en sådan måde som anmodet af den stat, som
  anmoder om bistand, eller så tæt på en sådan måde, som der er mulighed for i
  henhold til dens egen lovgivning.
Intet i denne overenskomst skal fortolkes således, at forkyndelse af
dokumenter foretaget af en kontraherende stat i henhold til denne stats
lovgivning er ugyldig, hvis sådan forkyndelse er i strid med bestemmelserne
i denne artikel.

top

Artikel 36 Indholdet af og svaret på anmodning om bistand

En anmodning om bistand skal om fornødent angive:
- a) den myndighed eller instans, der har iværksat den anmodning, som er
  fremsat af den kompetente myndighed;
- b) navn, adresse og nærmere enkeltheder, som bidrager til identifikationen
  af den person, som anmodningen angår;
- c) i tilfælde af en anmodning om bistand om oplysninger, den form, hvorunder
  den stat, som anmoder om bistand, ønsker oplysningerne meddelt, for at dens
  ønsker kan imødekommes;
- d) i tilfælde af en anmodning om bistand med inddrivelse eller foretagelse
  af sikringsakter, arten og sammensætningen af skattekravet samt de
  formuegoder, hvori skattekravet kan søges inddrevet;
- e) i tilfælde af en anmodning om forkyndelse af dokumenter, arten og
  indholdet af det dokument, som skal forkyndes.
Anmodningen i henhold til artikel 33 skal ledsages af:
- a) en erklæring om, at skattekravet vedrører en skat, som er omfattet af
  overenskomsten, og i tilfælde af inddrivelse om, at skattekravet ikke mere
  kan bestrides,
- b) et officielt eksemplar af det instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i
  den stat, som anmoder om bistand, og
- c) ethvert andet dokument, som er påkrævet til inddrivelse eller foretagelse
  af sikringsakter.
Så snart den stat, som anmoder om bistand, får kendskab til enhver anden
oplysning af betydning for anmodningen, skal den videresende oplysningen til
den stat, som anmodes om bistand.
Hvis anmodningen om bistand imødekommes, skal den stat, som anmodes om
bistand, underrette den stat, som anmoder om bistand, om de
foranstaltninger, som er truffet, og om resultatet heraf.
Hvis den stat, som anmoder om bistand, har specificeret den form, hvorunder
den ønsker oplysningerne meddelt, skal den stat, som anmodes om bistand,
meddele oplysningerne i den ønskede form, hvis den er i stand dertil.

top

Artikel 37 Begrænsninger i pligten til at yde bistand

Såfremt artikel 34 ikke finder anvendelse, skal bestemmelserne i denne
overenskomst ikke kunne fortolkes således, at den pålægger den stat, som
anmodes om bistand, pligt til:
- a) at træffe foranstaltninger, som strider mod dens egen lovgivning eller
  forvaltningspraksis eller mod lovgivning eller forvaltningspraksis i den
  stat, som anmoder om bistand;
- b) at træffe foranstaltninger, som den anser for at stride mod almene
  interesser eller mod denne stats væsentlige interesser;
- c) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til dens egen
  lovgivning eller forvaltningspraksis eller i henhold til lovgivning eller
  forvaltningspraksis i den stat, som anmoder om bistand;
- d) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
  forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
  nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
  stride mod almene interesser eller mod denne stats væsentlige interesser;
- e) at imødekomme en anmodning, hvis den stat, som anmoder om bistand, ikke
  har benyttet alle midler, som står til rådighed i dens eget område, med
  mindre gennemførelsen af sådanne foranstaltninger ville give anledning til
  uforholdsmæssige vanskeligheder.
Hvis en anmodning om bistand afslås, skal den stat, som anmodes om bistand,
så hurtigt som muligt underrette den stat, som anmoder om bistand, om den
trufne afgørelse og om begrundelsen herfor.

top

Artikel 38 Tavshedspligt

Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat i henhold til denne
overenskomst, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger,
som denne stat modtager i henhold til dens egen lovgivning, eller behandles
på de vilkår for tavshedspligt, som gælder i den stat, som meddeler
oplysningerne, hvis disse vilkår er mere restriktive.
Sådanne oplysninger må under alle omstændigheder kun meddeles til personer
eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er
beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse eller tvangsinddrivelse,
forvaltningsmæssig kontrol, retsforfølgning eller klagebehandling i
forbindelse med denne stats skatter. De ovenfor nævnte personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål, men de kan,
uanset bestemmelserne i stykke 1, meddele dem i offentlige retshandlinger
eller i retsafgørelser vedrørende sådanne skatter, på betingelse af
forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed i den stat, som meddeler
oplysningerne.
Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan oplysninger, som modtages af en
kontraherende stat, benyttes til andre formål, når sådanne oplysninger kan
benyttes til disse andre formål i henhold til lovgivningen i den stat, som
meddeler oplysningerne, og den kompetente myndighed i denne stat tillader en
sådan benyttelse. Oplysninger, som en kontraherende stat har stillet til
rådighed for den anden kontraherende stat, kan videregives af sidstnævnte
stat til en tredje stat under forudsætning af forudgående tilladelse fra den
kompetente myndighed i den førstnævnte stat.

top

Artikel 39 Klager

Klage vedrørende foranstaltninger truffet i henhold til denne overenskomst
af den stat, som anmodes om bistand, kan kun indbringes for den behørige
myndighed i denne stat.
Klage vedrørende foranstaltninger truffet i henhold til denne overenskomst
af den stat, som anmoder om bistand, især for så vidt angår inddrivelse,
klage vedrørende skattekravets beståen eller dets størrelse eller det
instrument, som hjemler dets tvangsinddrivelse, kan kun indbringes for den
behørige myndighed i denne stat. Den stat, som anmoder om bistand, skal uden
forsinkelse give underretning om sådan klage til den stat, som anmodes om
bistand. Ved modtagelse af sådan underretning skal den stat, som anmodes om
bistand, udsætte inddrivelsen, indtil den pågældende myndighed har truffet
afgørelse. Den stat, som anmodes om bistand, kan imidlertid foretage
sikringsakter for at bevare adgangen til inddrivelse, hvis den bliver bedt
om det af den stat, som anmoder om bistand. Enhver berørt person kan
ligeledes meddele den stat, som anmodes om bistand, om sådan klage. Når den
stat, som anmodes om bistand, modtager sådanne oplysninger, skal den om
fornødent forhandle om sagen med den stat, som anmoder om bistand.
Så snart en endelig afgørelse vedrørende klagen er truffet, skal den stat,
som anmoder om bistand, eller den stat, som anmodes om bistand, underrette
den anden stat om afgørelsen og dens betydning for anmodningen om bistand.

top

Artikel 40 Omkostninger

Almindelige omkostninger, som er pådraget i forbindelse med ydelse af bistand,
skal bæres af den stat, som anmodes om bistand. Ekstraordinære omkostninger skal
bæres af den stat, som anmoder om bistand.

top

Kapitel V

Beskyttelse af skatteydere og fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
top

Artikel 41 Ikke-diskriminering

Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende
stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er
anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne
krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med
hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne
i artikel 2, stykke 4, skal denne bestemmelse også finde anvendelse på
personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i
denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der
driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som
forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige
begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den kun indrømmer personer,
der er hjemmehørende inden for dens eget område.
Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller
artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre
betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en
person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved
fastsættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i
den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i
en stat har til en person hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes
ved fastsættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under
samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes
eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der
er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte
stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er
anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne
krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller
måtte blive undergivet.
Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde
anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

top

Artikel 42 Forhandlinger

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig
aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten i almindelighed
eller i enkelt tilfælde. De kan også forhandle om undgåelse af
dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet af overenskomsten, eller
om indgåelse af særlige aftaler til løsning af spørgsmål, som har
forbindelse med skatter i overenskomstens forstand, og som opstår på grund
af staternes forskellige metoder til fastsættelse af skattegrundlaget eller
af andre grunde. De kan desuden forhandle med henblik på at formindske eller
undgå andre vanskeligheder, som opstår på grund af forskelligheder i deres
respektive skattelove og med henblik på at træffe foranstaltninger mod
international skatteomgåelse og -unddragelse.
I særdeleshed kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater indgå
vejledende aftaler med henblik på
- a) at afklare tvivlsspørgsmål med hensyn til skatter, som overenskomsten
  finder anvendelse på efter artikel 2, stykke 3;
- b) at fastsætte, hvorledes overenskomstens bestemmelser om begrænsning, især
  bestemmelserne i artikel 10 til 12, skal gennemføres.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan forhandle om
almindelige aftaler for på grundlag af overenskomsten at sikre skatteydernes
ret til at kræve en koordineret anvendelse af overenskomsten i begge stater
ved fælles fortolkning eller særlige procedurer.

top

Artikel 43 Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af
eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i
disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller,
såfremt tilfældet er omfattet af artikel 41, stykke 1, for den kompetente
myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger.
Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den
første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og
hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning, søge at løse
sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters
interne lovgivning.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan rådføre sig med
hinanden efter artikel 42 eller de ovenstående bestemmelser i denne artikel,
i særdeleshed med henblik på at nå enighed som vidt som muligt om
- a) den samme henføring af fortjeneste til et foretagende i en kontraherende
  stat og til dets faste driftssted beliggende i den anden kontraherende stat;
- b) den samme henføring af fortjeneste mellem forbundne foretagender som
  omhandlet i artikel 9;
- c) den samme behandling af indkomst, som er sidestillet med indkomst fra
  aktier i kildestaten, og som bliver henført til anden indkomst i den anden
  stat;
- d) den samme behandling af gæld ved beskatningen af formue, dødsboer samt
  arv og gave.

top

Artikel 44 Fremgangsmåde

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i
overensstemmelse med artikel 42 og 43.
Når det for tilvejebringelse af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder
en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående
af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
De kompetente myndigheder kan i fællesskab pålægge et uafhængigt organ at
give en ekspertudtalelse om en sag, som de har forelagt det.
Når fremgangsmåden vedrører en konkret sag, skal de berørte personer høres.

top

Kapitel VI

Særlige bestemmelser
top

Artikel 45 Anvendelse af overenskomsten i særlige sager

Bopælsstaten skal undgå dobbeltbeskatning ved indrømmelse af credit i
henhold til artikel 24 i stedet for indrømmelse af eksemption i henhold til
samme artikel,
- a) hvis indkomst eller formue i de kontraherende stater er placeret under
  forskellige bestemmelser i overenskomsten eller henført til forskellige
  personer (undtagen i henhold til artikel 9), og denne konflikt ikke kan
  løses ved en fremgangsmåde i overensstemmelse med kapitel V, og hvis den
  pågældende indkomst eller formue som resultat af denne forskel i placering
  eller henføring ville forblive ubeskattet eller kun genstand for nedsat
  beskatning, eller
- b) hvis bopælsstaten efter behørig rådføring og under forbehold for
  begrænsningerne i dens interne lovgivning giver underretning til den anden
  stat ad diplomatisk vej om anden indkomst, hvorpå den har til hensigt at
  anvende bestemmelserne i dette stykke. Underretningen skal først have
  virkning fra den første dag i det kalenderår, som følger efter det år, i
  hvilket underretningen er givet, og når alle lovbestemte betingelser om
  virkningen af underretningen efter den interne lovgivning i den stat, som
  giver underretningen, er blevet opfyldt.
Denne overenskomst skal ikke kunne fortolkes således, at
- a) en skatteyder, som drager ubehørig fordel af lovgivningen, kan omgå sine
  skattemæssige forpligtelser i en kontraherende stat;
- b) Forbundsrepublikken Tyskland er forhindret i at påligne skatter på beløb,
  som skal medregnes i indkomsten for en person, der er hjemmehørende i
  Forbundsrepublikken Tyskland, i henhold til fjerde del af den tyske
  Aussensteuergesetz;
- c) Danmark er forhindret i at påligne skatter i henhold til regler, som
  efter begrundelse og formål svarer til de ovenfor i litra b) nævnte regler.

top

Artikel 46 Tilbagebetaling af kildeskat

Hvis skatter på udbytter, renter, royalties eller andre former for indkomst
i en af de kontraherende stater opkræves ved indeholdelse ved kilden, skal
retten til at opkræve kildeskat efter satsen i henhold til intern lovgivning
ikke berøres af bestemmelserne i denne overenskomst.
Den således indeholdte kildeskat skal tilbagebetales efter anmodning, i det
omfang dens opkrævning er begrænset af denne overenskomst.
Tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling er fire år efter udløbet af det
kalenderår, i hvilket de pågældende udbytter, renter, royalties eller andre
former for indkomst er blevet udbetalt.
Den kontraherende stat, hvorfra indkomsten stammer, kan forlange en
administrativ bekræftelse fra den kontraherende stat, hvori skatteyderen er
hjemmehørende, med hensyn til opfyldelsen af betingelserne for fuld
skattepligt i denne stat.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal gennemføre de
foranstående bestemmelser ved gensidig aftale i henhold til artikel 43.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale
fastsætte anden fremgangsmåde for gennemførelsen af skattenedsættelse i
henhold til denne overenskomst.

top

Artikel 47 Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer så vel som
embedsmænd ved internationale organisationer måtte nyde i kraft af
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
I det omfang indkomst eller formue som følge af sådanne begunstigelser ikke
beskattes i modtagerstaten, skal udsenderstaten have ret til at beskatte
sådan indkomst eller formue.
Uanset bestemmelserne i artikel 4, skal en fysisk person, som er medlem af
en kontraherende stats diplomatiske, konsulære eller faste repræsentation,
som er beliggende i den anden kontraherende stat eller i en tredje stat,
anses ved anvendelsen af denne overenskomst for at være hjemmehørende i
udsenderstaten, hvis
- a) han i henhold til folkeretten ikke er underkastet beskatning i
  modtagerstaten, for så vidt angår sin indkomst fra kilder uden for denne
  stat eller sin formue, beliggende uden for denne stat, og
- b) han i udsenderstaten er underkastet beskatning af hele sin indkomst eller
  formue på samme måde som personer, der er hjemmehørende i denne stat.
Overenskomsten skal ikke gælde for internationale organisationer, for deres
organer eller embedsmænd og for medlemmer af diplomatiske, konsulære eller
faste repræsentationer fra en tredje stat, som opholder sig i en
kontraherende stat og ikke i nogen af de kontraherende stater er underkastet
beskatning af indkomst og formue på samme måde som personer, der er
hjemmehørende der.

top

Artikel 48 Territorial udvidelse

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer
udvides til enhver del af det til de kontraherende stater hørende område,
som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som
påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten
finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det
tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder
betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de
kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller
på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige
regler.
Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af
overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 50 også – på den måde, som
er angivet i nævnte artikel – bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør
på enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, til hvilken
den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

top

Artikel 49 Ikrafttræden

Denne overenskomst skal ratificeres; ratifikationsinstrumenter skal
udveksles så hurtigt som mulig i København.
Overenskomsten skal træde i kraft en måned efter udvekslingen af
ratifikationsinstrumenterne, og dens bestemmelser skal have virkning i begge
stater
- a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, for det skatteår, som
  falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår, som følger
  umiddelbart efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft, og
  efterfølgende indkomstår;
- b) for så vidt angår skatter på dødsboer og arv, for boer efter personer,
  som døde den 1. januar i det kalenderår, som følger efter det år, hvori
  overenskomsten trådte i kraft, eller senere, og for så vidt angår skatter af
  gaver, for gaver, som ydes den 1. januar i det nævnte år eller senere;
- c) for foranstaltninger til bistand, som bliver udført den 1. januar i det
  kalenderår, som følger efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft,
  eller senere;
- d) for så vidt angår kildeskatter på udbytter, renter og royalties, for
  beløb, som er betalt eller godskrevet den 1. januar i det kalenderår, som
  følger efter det år, hvori overenskomsten trådte i kraft, eller senere.
Ved overenskomstens ikrafttræden skal overenskomsten, som blev underskrevet
i København den 30. januar 1962 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og
Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og om gensidig
administrativ og retslig bistand vedrørende skatter af indkomst og formue
samt erhvervsskat og ejendomsskatter ophøre med at have virkning for så vidt
angår skatter, som denne overenskomst finder anvendelse på i henhold til med
bestemmelserne ovenfor i stykke 2.

top

Artikel 50 Gyldighedsperiode, Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de
kontraherende stater kan den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår efter
udløbet af en periode på fem år fra datoen for dens ikrafttræden, give den anden
kontraherende stat ad diplomatisk vej skriftlig meddelelse om opsigelse, og i så
fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning i begge stater
- a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, for de skatteår, som er
  påbegyndt den 1. januar i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det
  år, hvori underretningen er givet, eller som begynder den 1. januar i nævnte
  kalenderår eller senere;
- b) for så vidt angår skatter på dødsboer og arv, for boer efter personer,
  som dør den 1. januar i det kalenderår, som følger efter det år, hvori
  underretning om opsigelse er givet, eller senere, og for så vidt angår
  skatter af gaver, for gaver, som ydes den 1. januar i det nævnte år eller
  senere;
- c) for foranstaltninger til bistand, som udføres den 1. januar i det
  kalenderår, som følger efter det år, hvori underretning om opsigelse er
  givet, eller senere;
- d) for så vidt angår kildeskatter på udbytter, renter og royalties, for
  beløb, som bliver betalt eller godskrevet den 1. januar i det kalenderår,
  som følger efter det år, hvori underretning om opsigelse er givet, eller
  senere.

Udfærdiget i Bonn den 22. november 1995 i to eksemplarer, hver på dansk og tysk,
således at begge tekster har lige gyldighed.

top

For Kongeriget Danmark

Marianne Jelved

For Forbundsrepublikken Tyskland

Peter Hartmann/Theo Waigel

Bilag

De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er
især:

I Forbundsrepublikken Tyskland.

Kapitel II

a) Indkomstskat

(Einkommensteuer);

b) Selskabsskat

(Korperschaftsteuer);

c) Formueskat

(Vermogensteuer);

d) Erhvervsskat

(Gewerbesteuer);

e) Grundskat

(Grundsteuer);

f) Solidaritetstillæg på indkomst- og selskabsskat

(Solidaritatszuschlag auf die Einkommen- und Korperschaftsteuer).

Kapitel III

Afgift af arv og gave

(Erbschaft- und Schenkungsteuer);

Kapitel IV

a) Skatter omfattet af kapitel II og III
b) Omsætningsskat

(Umsatzsteuer);

c) Skat på grund-overdragelse

(Grunderwerbsteuer);

d) Forsikringsskat

(Versicherungsteuer);

e) Skat på motorkøretøjer

(Kraftfahrzeugsteuer);

f) Kirkeskatter

(Kirchensteuern);

g) Skat på drikkevarer

(Getrankesteuer);

h) Forlystelsesskat

(Vergnugungssteuer);

i) Tillæg ved forsinket indgivelse af selvangivelse eller forsinket
betaling, renter og omkostninger

(Verspatungs- und Saumniszuschlage, Zinsen und Kosten);

I Danmark

Kapitel II

a) Indkomstskatten til staten;
b) Den kommunale indkomstskat;
c) Den amtskommunale indkomstskat;
d) Den særlige indkomstskat;
e) Kirkeskatten;
f) Udbytteskatten;
g) Renteskatten;
h) Royaltyskatten;
i) Skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
j) Formueskatten til staten;

Kapitel III

Afgift af arv og gave

Kapitel IV

a) Skatter omfattet af kapitel II og III
b) Frigørelsesafgift;
c) Kommunal grundskyld;
d) Amtskommunal grundskyld;
e) Registreringsafgift og vægtafgift på motorkøretøjer;
f) Afgift af ansvarsforsikring af motorkøretøjer;
g) Renter, omkostninger og skattetillæg, som ikke er bøder.

Protokol

Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland er ved undertegnelsen i Bonn
den 22. november 1995 af Overenskomsten mellem de to Stater til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt
angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager
blevet enige om følgende bestemmelser, der skal udgøre en integrerende del af
nævnte overenskomst: I tilfælde, hvor der i overensstemmelse med den nationale
lovgivning er udvekslet oplysninger om personer i henhold til denne
overenskomst, skal følgende tillægsbestemmelser finde anvendelse:

a) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, må kun benytte
sådanne oplysninger til de formål, og under de betingelser, der er fastsat i
artikel 38.
b) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, skal efter anmodning
informere den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne, om anvendelsen
af de meddelte oplysninger og om det opnåede resultat.
c) Den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne, skal være forpligtet
til at sikre, at de oplysninger, der meddeles, er nøjagtige og at de er
nødvendige for og svarer til det formål, hvortil de meddeles. Ethvert forbud
mod meddelelse af oplysninger, foreskrevet i den gældende nationale
lovgivning, skal overholdes i overensstemmelse med artikel 37. Hvis det
viser sig, at der er meddelt unøjagtige oplysninger eller oplysninger, der
ikke burde være meddelt, skal den kontraherende stat, der modtager
oplysningerne, omgående informeres herom. Denne stat skal være forpligtet
til at rette eller slette sådanne oplysninger.
d) Efter anmodning skal den pågældende person informeres, når der meddeles
oplysninger, der angår ham, og om anvendelsen af sådanne oplysninger. Der
skal ikke være pligt til at give disse informationer, hvis det alt i alt
fremgår, at det offentliges interesse i at tilbageholde dem er større end
den pågældende persons interesse i at modtage dem. I alle andre henseender
skal den pågældende persons ret til at blive informeret, når der meddeles
oplysninger, der angår ham, reguleres af den nationale lovgivning i den
kontraherende stat, hvortil anmodningen om information er fremsat.
e) Den kontraherende stat, der modtager oplysningerne, skal bære ansvaret i
overensstemmelse med dens nationale lovgivning over for enhver person, der
måtte lide retsstridig skade som et resultat af oplysninger, der er meddelt
i henhold til denne overenskomst. Den kontraherende stat, der modtager
oplysningerne, kan ikke påberåbe sig over for den skadede person, at skaden
er forårsaget af den kontraherende stat, der meddeler oplysningerne.
f) Hvis der i den nationale lovgivning i den kontraherende stat, der
meddeler oplysningerne, er fastsat en frist for sletning af oplysninger,
skal denne stat tilkendegive en sådan frist, når oplysningerne meddeles.
Uanset en sådan frist skal meddelte personoplysninger slettes, så snart de
ikke længere er nødvendige for det formål, hvortil de blev meddelt.
g) Den meddelende og den modtagende kontraherende stat er forpligtet til at
føre officielle protokoller om meddelelse og modtagelse af
personoplysninger.
h) Den meddelende og den modtagende kontraherende stat er forpligtet til at
tage effektive foranstaltninger for at beskytte meddelte personoplysninger
mod uautoriseret adgang, uautoriserede ændringer og uautoriseret udlevering.
Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, træder i medfør af
artikel 49 i kraft den 25. december 1996.

Skatteministeriet, den 6. december 1996

Carsten Koch

top

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland

Bekendtgørelse af overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland

Indholdsfortegnelse

Kapitel I

Kapitel II

Kapitel III Beskatning af dødsboer, arv og gave

Kapitel IV Bistand i skattesager

Kapitel V

Kapitel VI

Bekendtgørelse af overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland