Indgående fakturaer kan koste dyrt i Tyskland, hvis fradragsretten for moms mangler

Hvis man trækker momsen fra i en købsfaktura, som ikke opfylder de formelle tyske krav, risikerer man ved en ”Betriebsprüfung” (revision) at miste retten til dette fradrag. Selvom man kan indgive formalia senere, må købsmomsen først trækkes på det tidspunkt, hvor samtlige betingelser for momsfradrag foreligger. I mellemtiden pålægges der dyre renter (0,5% per måned) til fordel for det tyske Finanzamt. Derfor bør indgående fakturaer kontrolleres nøje.

 

Eksempel:

En byggeforretning modtager i år 1 en materialeleverance for 100.000 EUR netto plus 19.000 EUR tysk moms. Ved en revision fra de tyske skattemyndigheders side i år 5  konstateres, at modtagerens betegnelse i fakturaen iht. § 14 UstG ikke er tilstrækkelig. Byggeforretningen beder nu sin leverandør om en berigtiget faktura og får den tilsendt. Det tyske skattevæsen fastsætter alligevel morarenter. De formelle krav til en faktura er opfyldt 48 måneder for sent og medfører derfor følgende regnskab – de første 15 måneder er rentefri –

0,5% renter/måned * 33 måneder = 16,5%.

Der skal betales renter for 16,5% * 19.000 EUR = 3.135 EUR.

 

Erhvervsdrivende kan forsøge at undgå disse morarenter pga. nye domme fra den Europæiske Unions Domstol.

Den Europæiske Unions Domstol har i to domme udtalt sig til fordel for den skattepligtige (”Senatex”, ”Barlis 06”). Berigtigelsen af fakturaer pga. formelle fejl sker med tilbagevirkende kraft, og derfor bør der i følgetiden ikke fastsættes morarenter. Hvordan de tyske skattemyndigheder håndterer dommene må afventes. I tilfælde af store strafrenter pga. formelle fejl i fakturaer anbefaler vi indsigelse under henvisning til den Europäiske Unions Domstol. Bedste praksis er dog at kontrollere indgående fakturaer nøje, da det også kan være svært at få rettet en faktura efter nogle år.

Eksempler på, hvordan en tysk faktura skal se ud, finder du på vores hjemmeside

https://tyskrevision.com/vaerktoejer/.

tyskrevision | TR Steuerberater, 28.11.2016

Kontakt: Benjamin J. Feindt, Steuerberater & Partner, mail: bjf@tyskrevision.com

Relaterede nyheder

Bag kulisserne hos tyskrevision!

Bag kulisserne hos tyskrevision!

I dag vil vi gerne give jer et lille indblik bag kulisserne, da vi for nylig havde besøg af Michael, fotograf fra Anny-Designagentur, som forvandlede vores kontor til et fotostudie for en dag. 🤩📷 Ud over portrætter af vores nye medarbejdere var der også gruppebilleder...

læs mere