Etablering: Støttemuligheder i Tyskland

Der findes et par enkle, men effektive støttemuligheder for små og mellemstore virksomheder i Tyskland. Vi har gjort gode erfaringer med de tre nedenstående muligheder:

 

Invest-Programm:

Investorer i en innovativ virksomhed kan få 20% eller maks. 500.000 EUR som tilskud fra den tyske stat, hvis nedenstående kriterier er opfyldt:

I: Der investeres i en “ung” virksomhed (yngre end 7 år)

II: Virksomheden hører til i en innovativ branche (f.eks. IT  eller forlag) eller ejer et patent

III: Virksomheden er lille – under 50 medarbejdere og under 10 millioner EUR balancesum eller omsætning

Derfor: Inden du som virksomhed søger investorer eller du som investor giver egenkapital til en tysk virksomhed, bør du undersøge, om Invest-programmet støtter din aktivitet.

 

Tilskud til investeringer på 20% ved skaffelse af arbejdspladser

Hvis man f.eks. i Flensborg og omegn etablerer en virksomhed, som har ansat minimum to medarbejdere på fuldtid, kan man få et tilskud på 35.000 EUR per arbejdsplads. Ansøgningsprocessen er ikke helt enkel, men i Flensborg hjælper dansktalende erhvervsfremme-medarbejdere gratis. Det gør ansøgningen nemmere.

 

Skattefradrag for investering

Hvad tyske virksomheder ved, er danske virksomheder er ofte ikke orienterede om: Hvis man har en egenkapital på under 235.000 EUR, kan man allerede i dag få et skattefradrag på 40% for investeringer, som først er planlagt indenfor de næste tre år. Der ydes støtte til investeringer på maks. 500.000 EUR.

Eksempel:

Hvis man ejer et GmbH, sparer man maks.:
40% x 500.000 EUR = 200.000 EUR
200.000 x 30% skat = 60.000 EUR skat

Siden 2017 gælder, at det ikke længere er en nødvendighed at gennemføre investeringen. Hvis investeringen ikke bliver til noget, skal afskrivningen selvfølgelig annuleres og skat og renter skal betales. Dette trykker likviditeten, hvis ikke der bliver dannet et nyt investeringsfradrag.

tyskrevision | TR Steuerberater, januar 2018

Kontakt: Benjamin J. Feindt, Steuerberater & Partner, mail: bjf(at)tyskrevision.com

Relaterede nyheder

Grillet og hædret

Grillet og hædret

I anledning af, at vi endnu en gang er blevet kåret som en af Tysklands bedste skatterådgivere (som tidligere nævnt), tændte vi i sidste uge op i grillen og fejrede årets første fælles grillfrokost – denne gang indendørs på grund af vejret, men ikke mindre hyggeligt...

læs mere
Skatteviden med udsigt til den hamborgske Alster

Skatteviden med udsigt til den hamborgske Alster

I sidste uge holdt vores partner og leder af regnskabsafdelingen Janina Rochel-Sönnichsen et spændende oplæg for en gruppe danske studerende – inviteret af Kirsten Hansen fra Jyske Bank. Og det hele foregik i Jyske Banks kontor i Hamborg – med en fantastisk udsigt...

læs mere