En stor del af den internationale handel bliver afviklet indenfor virksomhedsgrupper og koncerner. Derfor afgør de priser, der handles med mellem de egne firmaer (afregningspriserne) skatteindtægternes størrelse.
Dette er også kendt i de lande, som forsøger at gardere sig mod skatteforlæggelse ved kun at anerkende priser, som fremmede tredjemænd ville have aftalt med hinanden. Dokumentationskravene til afregningspriserne og disses vigtighed ved en skatterevision bliver større. Dette vedrører også små virksomheder, som handler med varer, tjenesteydelser, anlægsaktiver, kapital og lignende på tværs af grænsen med af hinanden afhængige selskaber. Den tyske „Betriebsstättengewinnaufteilungsverordnung“ regulerer, at tredjemandssammenligningen fra 2015 i større omfang end hidtil også gælder for driftssteder.
Men hvilke priser ville fremmede tredjemænd have aftalt? Ofte er dette ikke muligt eller vanskeligt at fastsætte – for man har en anderledes forretningsforbindelse til egne selskaber end til fremmede tredjemandsvirksomheder.
„Alligevel!“ lyder en opfordring fra de internationale lovgivere. I Tyskland gælder: Hvis man ikke kan finde sammenlignelige priser på varer og tjenesteydelser, skal der opnås et” fælles grundlag,” som skal defineres og dokumenteres. Men dette kan ofte være vanskeligt. Men af den grund at beslutte ikke at dokumentere afregningspriserne må dog som hovedregel frarådes. Skatterisikoen ved denne form for ”blindflyvning” er alt for høj.
tyskrevision | TR Steuerberater, 07.03.2016
Kontaktperson: StB Birte Kütemann, bk@tyskrevision.com
