21.08.2014
Bliv fritaget for udbytteskat i Tyskland

Hvis du driver et tysk kapitalselskab; er der mulighed for at blive fritaget for udbytteskat ved at anmode om en fritagelsesattest hos de tyske skattemyndigheder (Freistellungsbescheinigung).

Udlodninger imellem kapitalselskaber er som regel skattefri og det betyder, at et tysk kapitalselskab (f. eks. et GmbH) kan udlodde pengene til et dansk kapitalselskab (f. eks. et dansk ApS) som andelsejer uden skat. Den ”normale” fremgangsmåde er, at de tyske skattemyndigheder i første omgang indeholder udbytteskat på ca. 26% og derefter kan man anmode om tilbagebetaling af beløbet hos det tyske Bundeszentralamt für Steuern (BZSt). Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at man ofte skal vente længe på erstatningen.

Denne ulempe kan ifølge Christian Kuth fra tyskrevision i Flensborg forhindres, hvis man anmoder om en såkaldt fritagelsesattest (”Freistellungsbescheinigung”) før udlodningen. Ansøgningen skal sendes til ”Bundeszentralamt für Steuern” og muligvis skal der udfyldes et spørgeskema.

Med denne fritagelsesattest kan man udlodde uden at betale udbytteskat, og det bliver ikke nødvendigt at søge om tilbagebetaling, hvilket er forbundet med en likviditetsfordel. Fritagelsesattesten gælder for alle udlodninger indenfor et tidsrum på imellem 1 og 3 år efter ansøgning.

En yderligere fordel er, at fritagelsesattesten også omfatter såkaldte ”maskerede udbytter”, som muligvis ”automatisk” kan dukke op ved en skatterevision, uden at man har truffet en beslutning om at udlodde. Det kan anbefales at vente med udlodningen indtil man har fået en fritagelsesattest.

 

Christian Kuth

Steuerberater

Relaterede nyheder

Fra kyst til kyst – vi var med! 🌊🏃‍♂️

Fra kyst til kyst – vi var med! 🌊🏃‍♂️

I lørdags deltog vores tyskrevision-løbehold i det 18. Løb mellem havene – et stafetløb tværs gennem Slesvig-Holsten. Ruten strakte sig over i alt 94,9 kilometer – fra Husum ved Nordsøen til Damp ved Østersøen. Løbet var opdelt i ti etaper på mellem 7,2 km og 11,5 km,...

læs mere
Advarsel: Falske regninger fra ”BZSt”!

Advarsel: Falske regninger fra ”BZSt”!

🔴 Advarsel: Falske regninger fra ”BZSt”! 🔴 Svindlere sender falske regninger i Bundeszentralamt für Steuern (BZSt)'s navn til tyske firmaer og kræver betaling for en angivelig forsinket skatteindberetning. Disse svindel-e-mails og breve ser officielle ud, men...

læs mere
Grillet og hædret

Grillet og hædret

I anledning af, at vi endnu en gang er blevet kåret som en af Tysklands bedste skatterådgivere (som tidligere nævnt), tændte vi i sidste uge op i grillen og fejrede årets første fælles grillfrokost – denne gang indendørs på grund af vejret, men ikke mindre hyggeligt...

læs mere