Aktuelt: Tysk pension ved bopæl i udlandet

Aktuelt fremsender skattekontoret “Rente im Ausland (RiA) i Neubrandenburg skatteopgørelser for 2013 og 2014 ud til pensionister i udlandet med tysk pension.

Skattemyndighederne har tidligere opfordret pensionister med bopæl i udlandet, til at aflevere en tysk selvangivelse. I denne sammenhæng spørger det tyske Finanzamt, om det ønskes at skatteberegningen skal ske efter reglerne for ”ubegrænset skattepligtige”. Nu skal pensionister indstille sig på, at disse forespørgsler fremover vil blive gennemført oftere, fordi den tyske pensionsforsikring sender flere og flere informationer til skattemyndighederne.

Disse breve skræmmer mange pensionister og mange forstå måske heller ikke hvad der bliver spurgt om. Det kan medføre, at ansøgninger slet ikke bliver gennemført eller bliver gennemført forkert, så man kommer til at betale alt for meget penge til skattemyndighederne. Det er vigtigt, at man forstår, hvad skattemyndighederne vil og hvilke konsekvenser svarene kan have.

Pensioner fra den tyske pensionsforsikring (Deutsche Rentenversicherung) er omfattet af den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland og bliver beskattet i Tyskland. Hvilken procentdel af årets pension der er skattepligtig afhænger af hvornår man er gået på pension.

I forhold til beskatning af pensioner er der to muligheder:

Begrænset skattepligt: Hvis skatteberegningen sker efter reglerne for begrænset skattepligtige er det kun pensionen, der beskattes. Forsikrings- eller håndværkerfradrag såvel som omkostninger på grund af sygdom kan i denne sammenhæng ikke trækkes fra. Desuden får man ikke bundfradraget, der kan sammenlignes med personfradraget i Danmark. Det tyske Finanzamt beregner indkomstskatten fra det resulterende beløb. Hvis man ikke har betalt forskudsskat er det på grund af den ovenstående systematik meget sandsynligt at der kommer en efteropkrævning af skat – i værste tilfælde over mange år.

Ubegrænset skattepligt: Det kan muligvis betale sig, selv for pensionister, der bor i udlandet, at skatteberegningen sker efter reglerne for ubegrænset skattepligtige. Men det er kun muligt, hvis indtægter fra Danmark er mindre end bundfradraget eller hvis indtægter fra Tyskland (den tyske pension) udgør 90 procent af alle indtægter i et kalenderår.

Det betyder, at alle indtægter skal angives i Tyskland. Det er ikke blot den tyske pension, men også indtægterne fra Danmark. De danske indkomster beskattes ikke direkte i Tyskland, men bruges til beregningen af skatteprocenten. Fordelen er, at forsikringer, håndværkerydelser og omkostninger på grund af sygdom er fradragsberettiget. Til sidst trækkes bundfradraget fra de resterende indkomster. Er restbeløbet 0,00 Euro eller mindre end 0,00 Euro, skal man ikke betale skat. Er dette tilfældet, kan man søge om at blive fritaget for at aflevere selvangivelse. Er skattekontoret enig, skal pensionisten ikke aflevere nogen selvangivelse fremover. At være ubegrænset skattepligtig kan i mange tilfælde betale sig: Hvis man udover den tyske pension ingen eller kun få indtægter har, kan man spare skat, hvis man søger om at blive beskattet som ubegrænset skattepligtig.

tyskrevision | TR Steuerberater, den 19.09.2017

Kontakt: Roman Guscharzek, Steuerberater mail: rg(at)tyskrevision.com

Relaterede nyheder

Bag kulisserne hos tyskrevision!

Bag kulisserne hos tyskrevision!

I dag vil vi gerne give jer et lille indblik bag kulisserne, da vi for nylig havde besøg af Michael, fotograf fra Anny-Designagentur, som forvandlede vores kontor til et fotostudie for en dag. 🤩📷 Ud over portrætter af vores nye medarbejdere var der også gruppebilleder...

læs mere