Brexit og de skattemæssige konsekvenser

Der er rigtig mange regler i den Europæiske Union, som har indflydelse på samarbejdet i det daglige arbejde på tværs af grænserne. Mange af dem lægger man først mærke til, når de som ved Brexit, falder bort. Den tyske forbundsregering har den 8.6.2018 afgivet en erklæring om, hvordan Brexit kommer til at påvirke tysk-engelske skattesager.

 

På nuværende tidspunkt er intet fastslået, men her er tre eksempler fra den tyske regerings erklæring på mulige forandringer:

Moms: Storbritannien bliver tredjeland! Dette betyder bl.a., at de engelske momsnumre ikke længere finder anvendelse.

Selskabsskat: Almennyttige organisationer fra Storbritannien er ikke længere fritaget for selskabsskat, frivillige får ingen skattefrie godtgørelser.

Indkomstskat: Intet fradrag for særlige udgifter i den tyske indkomstskat, hvis den fraskilte ægtefælle lever i Storbritannien.

Et bortfald af den Europæiske Unions ordninger betyder, at der i stedet kommer andre regler som f.eks. engelske og/eller tyske skatteregler eller den tysk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Om det fører til en belastning eller en forbedring, skal vurderes i det enkelte tilfælde.

Allerede på nuværende tidspunkt oplever vi, at europæiske virksomheder forlader Storbritannien for senere at undgå told- og ikke-europæiske leveranceproblemer. Hvis du har har økonomiske forbindelser til Storbritannien med egen eller fremmed virksomhed, planer om at flytte eller allerede har en bopæl i Storbritannien, er du velkommen til at kontakte os, så vi rettidigt kan reagere på kommende lovændringer

 

tyskrevision | TR Steuerberater, den 05.07.2018

Kontakt: Benjamin J. Feindt, Steuerberater & Partner, mail: bjf@tyskrevision.com

Relaterede nyheder

Grillet og hædret

Grillet og hædret

I anledning af, at vi endnu en gang er blevet kåret som en af Tysklands bedste skatterådgivere (som tidligere nævnt), tændte vi i sidste uge op i grillen og fejrede årets første fælles grillfrokost – denne gang indendørs på grund af vejret, men ikke mindre hyggeligt...

læs mere
Skatteviden med udsigt til den hamborgske Alster

Skatteviden med udsigt til den hamborgske Alster

I sidste uge holdt vores partner og leder af regnskabsafdelingen Janina Rochel-Sönnichsen et spændende oplæg for en gruppe danske studerende – inviteret af Kirsten Hansen fra Jyske Bank. Og det hele foregik i Jyske Banks kontor i Hamborg – med en fantastisk udsigt...

læs mere