Fritagelsesattest – pas på ved udlodning af udbytte til dansk moderselskab

Hvis et tysk datterselskab udbetaler udbytte til et dansk moderselskab, vil denne udbetaling generelt resultere i en udbytteskat på ca. 26 procent. Skatten skal betales af det udloddende selskab til den tyske skattemyndighed.

Udenlandske moderselskaber får normalt denne udbytteskat refunderet. Problemet herved: Alle sådanne ansøgninger fra Tyskland indgår hos den centrale skattemyndighed i Tyskland (Bundeszentralamt für Steuern (BZSt)). Det tager i øjeblikket 12 måneder at behandle refusionsansøgningerne. I nogle tilfælde kan behandlingstiden også tage længere tid og overskrider endda nogle gange 2-års grænsen. En uholdbar tilstand!

Løsning: Ansøgning om fritagelsesattest. Ved fremlæggelse af denne attest kan udbetalingen i udlandet ske uden indeholdelse af udbytteskat. Ansøgning om fritagelsesattesten tager også tid. Foreligger denne attest, gælder det for alle udbetalinger for de næste 1 til 3 år, og det tyske datterselskab er ikke forpligtet til at indeholde skatten. Ansøgning om refusion er således ikke længere nødvendig.

Fritagelsesattesten betyder ikke kun en likviditetsfordel, men også en retssikkerhed for den planlagte udbetaling. Apropos planlagt udbetaling: Fritagelsesattesten gælder også ved ændring af resultatsdisponering, som ændres af den tyske skattemyndighed ved en skattekontrol. Hvis der findes en fritagelsesattest, kan skattemyndigheden øge det skattepligtige overskud, men ikke opkræve udbytteskat.

Her har vi indsamlet alle de vigtige fakta om fritagelsesattesten, alt dette i henhold til mottoet ”Fritagelsesattest let forklaret”. Ved spørgsmål står vi gerne til rådighed.

Christian Kuth, tyskrevision
ck@tyskrevision.com

december 2019

Relaterede nyheder

Grillet og hædret

Grillet og hædret

I anledning af, at vi endnu en gang er blevet kåret som en af Tysklands bedste skatterådgivere (som tidligere nævnt), tændte vi i sidste uge op i grillen og fejrede årets første fælles grillfrokost – denne gang indendørs på grund af vejret, men ikke mindre hyggeligt...

læs mere
Skatteviden med udsigt til den hamborgske Alster

Skatteviden med udsigt til den hamborgske Alster

I sidste uge holdt vores partner og leder af regnskabsafdelingen Janina Rochel-Sönnichsen et spændende oplæg for en gruppe danske studerende – inviteret af Kirsten Hansen fra Jyske Bank. Og det hele foregik i Jyske Banks kontor i Hamborg – med en fantastisk udsigt...

læs mere