Arbejdsfordelingsordning (Kurzarbeit) og selvangivelse i Tyskland

Coronapandemien ramte ikke kun virksomheder, men selvfølgelig også medarbejdere.

Millioner af medarbejdere i Tyskland er blevet ramt af arbejdsfordelingsordningen og har i forbindelse med denne ordning modtaget udbetalinger.

Hvad mange ikke er opmærksomme på, er – at selvom udbetalingen under arbejdsfordelingsordningen er skattefri –  er den underlagt det såkaldte progressionsforbehold. Dette betyder, at denne indkomst øger skattesatsen for den skattepligtige indkomst.

Et lille eksempel for bedre forståelse:

En ugift medarbejder har en skattepligtig indkomst på 20.000 EUR i 2020 og modtager udbetalinger ifm. arbejdsfordelingsordningen på 12.000 EUR.

Skattesatsen for de 20.000 EUR ville egentlig være omkring 12%, hvilket ville betyde en skattebyrde på 2.400 EUR. Udbetalingerne ifm. arbejdsfordelingsordningen øger dog skattesatsen til ca. 18%, hvilket vil resultere i en skattebyrde på 3.600 EUR.

Ikke blot udbetalinger under arbejdsfordelingsordningen er underlagt progressionsforbeholdet, men også andre ydelser til kompensation for tabt løn, såsom:

  • Tillæg til udbetaling ifm. arbejdsfordelingsordningen
  • arbejdsløshedsdagpenge
  • sygedagspenge
  • ydelse ifm. konkurs
  • kompensation i henhold til infektionsbeskyttelsesloven
  • og flere

 

Enhver med ubegrænset skattepligt i Tyskland er forpligtet til at indberette en selvangivelse, hvis vedkommende har indkomst på over 410 EUR,  hvilken er underlagt progressionsforbeholdet.

For personer med begrænset skattepligt gælder i nogle tilfælde særlige regler for indberetning af selvangivelsen.

Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Roman Guscharzek, tyskrevision
tax@tyskrevision.com

Relaterede nyheder

Bag kulisserne hos tyskrevision!

Bag kulisserne hos tyskrevision!

I dag vil vi gerne give jer et lille indblik bag kulisserne, da vi for nylig havde besøg af Michael, fotograf fra Anny-Designagentur, som forvandlede vores kontor til et fotostudie for en dag. 🤩📷 Ud over portrætter af vores nye medarbejdere var der også gruppebilleder...

læs mere