Nye rammebetingelser ifm. overgangsstøtte

Den tyske regering har forlænget perioden for overgangsstøtten til små og mellemstore virksomheder til og med december 2020. Som en del af det udvidede program vil der være højere støttebeløb for virksomheder, der kæmper med betydelige tab på grund af coronapandemien.

Efter den 1. fase, der dækker månederne juni til august 2020, træder 2. fase nu i kraft for månederne september til december 2020. Ansøgninger til den 2. fase kan sandsynligvis indberettes fra oktober. Derudover udvides adgangsbetingelserne til overgangsstøtten. Virksomheder, der viser et fald i omsætningen på mindst 50% i to på hinanden følgende måneder inden for månederne april til august 2020 sammenlignet med de respektive måneder året før, kan ansøge om overgangsstøtte. Det samme gælder, hvis virksomheder har et gennemsnitlig fald i omsætningen på mindst 30% i månederne april til august 2020 sammenlignet med samme periode året før.

Oversigt over stigning i satserne af økonomisk støtte:

Fald i omsætning (støttemåned sammenlignet med samme måned året før) Refusion (overgangsstøtte)
Mere end 30% (før mellem 40% og 50%) 40% af de faste omkostninger
Mellem 50% og 70% 60% (før 50%) af de faste omkostninger
Mere end 70% 90% (før 80%) af de faste omkostninger

De støtteberettigede faste omkostninger er fx leje- og forpagtningsomkostninger, finansieringsomkostninger, omkostninger for lærlinge og ejendomsskatter samt andre faste omkostninger. Beregninger foretages for hver måned individuelt. Hvis faldet i omsætningen i en støttemåned er mindre end minimumsprocent-satsen for det gældende tidspunkt, bortfalder overgangsstøtten i denne måned.

For personale, der ikke er på arbejdsfordeling, er de støtteberettigede omkostninger øget til 20%.

Det maksimale beløb af overgangsstøtte er 50.000 EUR per måned.

Loftet for den økonomiske støtte for virksomheder med op til 5 ansatte (9.000 EUR) eller op til ti ansatte (15.000 EUR) borfalder i 2. fase.

Overgangsstøtten kan fortsat ansøges af skatterådgivere, revisorer, advokater eller registrerede revisorer. De kontrollerer både faldet i omsætningen samt de faste omkostninger og ansøger om overgangsstøtten til virksomhederne.

Ansvarlig for gennemførelsen og udbetalingen af overgangsstøtten er den respektive delstat. En oversigt over bevillingskontorerne i de 16 delstater kan findes her.

Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Thorsten Manewald, tyskrevision
info@tyskrevision.com

Relaterede nyheder

Vores løbehold ved Royal Run 2023

Vores løbehold ved Royal Run 2023

Anden pinsedag tog vores løbehold til Aabenraa for at deltage i årets Royal Run. Landet over var i år i alt mere end 93.000 personer tilmeldt løbet, heraf ca. 15.000 alene tilmeldt til deltagelse i Aabenraa. 🏃🏼🏃🏽 Under en skyfri himmel og med strålende solskin vovede...

læs mere
Grundstensnedlæggelse til mellemliggende bygning

Grundstensnedlæggelse til mellemliggende bygning

Et talstærkt team har brug for omfangsrig plads for at kunne arbejde på en fornuftig måde. Og da pladsen bliver stadig mere trang på grund af det stigende antal medarbejdere (vi har nu knap 60 ansatte), er vi glade for, at grundstenen til den mellemliggende bygning...

læs mere
Revisor Kim Ole Pommer bliver administrerende partner

Revisor Kim Ole Pommer bliver administrerende partner

I sidste uge havde vi igen en lejlighed til at fejre. Kim, vores højt værdsatte mangeårige medarbejder og nyuddannet revisor i første forsøg, blev udnævnt til administrerende partner i tyskrevision med virkning fra begyndelsen af 2024. Dette øger antallet af vores...

læs mere