Tysk skattefradrag ved flytning

Det kan være hårdt og stressende at flytte, ligegyldigt om det er privat eller relateret til arbejdet. Derfor kan det være en trøst, at den tyske lovgivning i nogle tilfælde gør det muligt at fratrække udgifter til flytning i skat. Det gælder også, hvis man flytter fra Danmark til Tyskland for at arbejde i Tyskland.

Hvis flytningen sker pga. arbejdet, bliver alle udgifter til flytningen accepteret som ”Werbungskosten” (udgifter i forbindelse med arbejdet). Hertil hører udgifter til:

  • flyttefirma,
  • kørsel til besigtigelse af ny bopæl,
  • privat flyttekørsel,
  • doppelt husleje (gammel og ny lejlighed)

Lovgiveren tillader derudover et standardfradrag, som regelmæssigt tilpasses af det tyske Bundesministerium für Finanzen. Dette gør sig især betalt, hvis der ikke er nogen faktiske udgifter som f.eks. til flyttefirma. Der gøres forskel på ledige og gifte og der indrømmes et ekstra beløb for hvert barn.

Under visse omstændigheder er det muligt at få et større fradrag. Specielt hvis det drejer sig om flytning til udlandet eller hvis man indenfor de sidste 5 år allerede er flyttet pga. arbejdet.

En flytning anses især for arbejdsrelateret i forbindelse med

  1. en ny arbejdsplads / et nyt arbejdssted
  2. en forkortelse af transport til og fra arbejde med mindst en time

Hvis flytningen er arbejdsrelateret iht. punkt b, er det uden betydning, at den er gennemført på privat foranledning. Udgifterne kan fradrages i skat og den skattemæssige virkning hænger sammen med den personlige tyske skattesats.

Det er også muligt at få fradrag i skat, hvis flytningen ikke er arbejdsrelateret, dog kun for flyttefirmaets lønomkostninger i Form af ”haushaltsnahe Dienstleistungen” (tjenesteydelser i hjemmet). Der kan fratrækkes 20% af lønomkostningerne i den skattepligtige indkomst, dog maks. 1.200 EUR.

tyskrevision |TR Steuerberater, 06.02.2017

Kontakt: Roman Guscharzek, Steuerberater, mail: rg(at)tyskrevision.com

Relaterede nyheder

Grillet og hædret

Grillet og hædret

I anledning af, at vi endnu en gang er blevet kåret som en af Tysklands bedste skatterådgivere (som tidligere nævnt), tændte vi i sidste uge op i grillen og fejrede årets første fælles grillfrokost – denne gang indendørs på grund af vejret, men ikke mindre hyggeligt...

læs mere
Skatteviden med udsigt til den hamborgske Alster

Skatteviden med udsigt til den hamborgske Alster

I sidste uge holdt vores partner og leder af regnskabsafdelingen Janina Rochel-Sönnichsen et spændende oplæg for en gruppe danske studerende – inviteret af Kirsten Hansen fra Jyske Bank. Og det hele foregik i Jyske Banks kontor i Hamborg – med en fantastisk udsigt...

læs mere